Musikforeningens

— Den første Koncert —

naturligt Krav paa at komme i Betragtning paa Grund af lians

Stilling som en af de ledende i Foreningen. Hvad Ku h l au derimod

angaar saa tør man vel i Valget af hans Sonate for Piano og

Fløjte nærmest se en taknemmelig Opgave for de assisterende

Solister, N i c o l a i G e r s o n x) og Kapellets første Flautist N i e l s

P e t e r s e n . G e o r g e G e r s o n s firstemmige

Pater noster

endelig var

et for den Tid meget yndet

a capella -

Stykke, som allerede mange

Gange før var benyttet ved offentlige og private Musikopførelser,

hvad der forklarer, at man valgte dette frem for saa meget andet,

ligesom det i og for sig er betegnende for Foreningens Stilling i

det hele, at den Komponist, der mere end nogen anden dannede

Overgangen mellem Kunstner og Dilettant, særlig blev draget frem 1).

Men hvilke særlige Fortjenester Onslow og Franz Laehner ere bievne

regnede til gode for saaledes at figurere ved Indlediiingshøjtidelig-

heden er, deres Agtbarhed i al Ære, ikke godt at vide. For On s lo w s

Vedkommende kan det have været en personlig;Forkjærlighed hos en

eller anden af Koncertkomiteen. Særlig blandt de kvartetspillende

var han dengang meget yndet.

Man sværmede

for

hans Musiks

J) Geo r g e Ge r son, født i Kjøbenliavn, er som en ganske mærkelig For

ening af Forretningsmand og Kunstner en karakteristisk Repræsentant

for det bedste i Datidens Dilettantverden. Hans borgerlige Stilling var

Bankierens og hans Dygtighed som saadan saa stor. at lian allerede i

en ung Alder blev optaget som Associé af det bekjendte Hus Hambro,

senere i London.

Ved Siden deraf besad han grundige musikalske

Kundskaber, som han yderligere udviklede ved fortrolig Omgang med de

bekjendte Brødre Romberg, Violinisten og Violoncellisten, og han raadede

over et ikke ringe Talent.

Som Violinist var han meget anset, navnlig

paa Grund af sin smukke Tone, og han var en fortrinlig Kvartetspiller.

Som Komponist — han skrev baade store Symfonier, Kammermusik og

vokale Kompositioner — udmærkede han sig ved Dygtighed og Smag, men

hans Værker skildres dog som mere godt gjorte end egentlig fremragende

ved Opfindelse eller Fantasi. Specielt hans Sange vandt, dog megen Ud

bredelse. Han døde i en ung Alder, kun

Aar gammel.

Hans Broder Ni co l a i Ge r s o n , der assisterede ved den første og flere

af de efterfølgende Koncerter, var ligeledes Forretningsmand og Kunstner

paa samme Tid. Han fremhæves af sine Samtidige som en meget udviklet

Klaverspiller i den fine. udpenslede Genre. Stor Musikenthusiast, som han

i det hele var, plejede han mest sit Klaver og brød sig ikke stort om For

retningen. En Dag, fortæller man, kom hans Kompagnon styrtende ind

medens Gerson sidder ved Pianoet og øver sig. „Det er rent galt fat!“ —

„Hvad for noget?“ (spiller videre) — „Vi gaa fallit.“ — „Aa, vent lidt, jeg

er strax færdig, saa gaar jeg med!“