30
- 1837 —
samt Slutningen af Jupiter-Symfonien. En Kæmpekoncert , der i
sin Bestræbelse efter Enhed og Helhed næsten skyder over M aalet!
Efter Koncertens lykkelige Tilendebringelse lagde Bestyrelsen
sin Erkjendtlighed mod de forskjellige Assisterende for Dagen ved
specielle Skrivelser til dem. Som en Prøve paa en Forretnings
gang, som holdt sig i en Række af Aar, hidsættes her en af dem,
lidt forkortet.
„Til det kgi. Gapel!
Ved den opoffrende Velvillie, hvormed de kgl. Capelmusici
understøttede Musikforeningens første Concert, have De faaet Krav
paa Selskabets dybeste Erkiendtlighecl, hvortil der saameget mere
ei Anledning som mange uforudseete Vanskeligheder truede med
at forhindre Concerten, der kun ved De Herrers store Opoffrelse og
levende Interesse for Sagen kunde blive udført til en Grad af Fuld
kommenhed, som maa virke kraftigt til at vække Publicums Deel-
tagelse og derved fremme Selskabets Hovedøiemed.“
I sin I aknemmelighed mod Kapellet blev Bestyrelsen dog ikke
staaende ved Affattelsen af denne Skrivelse. Man foreslog Kon-
tingentfrihed for Kapellet, en Forholdsregel, soin i pekuniær Hen
seende naturligvis havde grumme ringe Betydning, men altid en
Opmærksomhed, „den eneste Favør, Foreningen kan yd e“, som man
mente skulde knytte denne nødvendige ■ Orkesterbestand fastere til
Sagen. Der var delte Meninger om det heldige i denne P lan , de
mest forsigtige fremhævede det „delikate“ ved den og da den
omsider kom frem paa Generalforsamlingen udviklede der sig
en overmaade livlig Diskussion herom. Resultatet blev imidlertid,
at man overlod Afgjørelsen til Adm inistrationen, der saa uden
mange. Skrupler benyttede Bemyndigelsen til at tilstaa Kapellet de
fornødne Fribilletter. Denne Ordning har bestaaet i en meget lang
Aarrække og har siden blot faaet den praktiske Ændring, at der
bliver forbeholdt Pladser for dem af Kapellets Medlemmer, som
fremsætte Ønske derom.
I sit første Aar havde Musikforeningen saaledes allerede gjen-
nemført sit Program i to Retninger, baade Udgivelsen af et stort
Musikværk og Afholdelsen af en Koncert. Tilbage stod nu det
Middel til Udbredelsen at Musiksansen, som Grundbestemmelserne
angav i P r is o p g a v e r .
Da Koncerten vel var overstaaet tog Administrationen strax




