34 / 256
— Udfaldet af Prisopgaven —
23
indgaaende Bevisførelse og som forøvrigt ogsaa blev slaaet fast
som det rette ved en officiel Erklæring fra Musikforeningen.
I Gjerningen viste Musikerne, og maaske en Del andre med
„poetisk Gemyt“, deres Interesse ved en overmaade livlig Deltagelse
i Konkurrencen. Da Tiden for Fristens Udløb var for Haanden
mødte der paa Pladsen ikke mindre end —
43
kæmpende med
i alt
270
Sange!
Det saa jo altsaa saa glimrende ud som vel
muligt. Men da Bedømmelseskomiteens Betænkning en Maanedstid
efter kom var der snarest al Grund til at raabe Ak og Ve. Ingen
af de
43
stridende, ikke en , fandtes værdig til Prisen.
Ja, Gjen-
nemsnitsmaalet for de
270
Sange maa endog have stillet sig paa
et saare ringe Niveau eftersom Bedømmelsen, efter at have sigtet
Grosset fra, kun fik ni tilbage, som den kunde tillægge Adjektivet
„fortrinlige“. Disse ni efter Udrensningen tiloversblevne Melodier
af forskjellige Komponister bleve saa foreslaaede udgivne. Man
havde da i det mindste faaet noget ud af Prisæskningen. Forslaget
blev taget til Følge, og prydet med et overmaade elegant Titelblad
i Kniplingsmønster udkom saa (dog først i
1838
) Musikforeningens
andet literære Værk „M e lo d ie r t i l d a n s k e S a n g e m e d A k k o m
p a g n e m e n t f o r P i a n o f o r t e “.
Komponisterne, der i Honorar
fik
3
Dukater for hver Sang, viste sig at være: H a r tm a n n med
lire Sange, H. M a t t h is o n -H a n s e n med to, G e b a u e r , Ed. H e l
s t e d og H. R u n g hver med en.
En af disse Sange kjendes nu
om Stunder af enhver dansk, det er Hartmanns „Flyv Fugl, flyv“,
ligesom ogsaa hans „Lille Cathrine“ vandt megen Udbredelse.
Af
de andre naaede ingen saavidt, men der findes dog to kjønne smaa
Bidrag af E. Helsted og H. Rung, begge til den' samme Text „Natten
er saa stille“, der imidlertid først ved W eyse, rimeligvis senere,
vandt sin egentlige Popularitet.
Med sit første literære Foretagende, Udgivelsen af „Floribella“,
fik Musikforeningen ikke større Held. Her var det Publikum, der
sagde Pas. Dets Deltagelse .ytrede sig indtil et skrækindjagende
Minimum. Da man skulde bestemme Oplagets Størrelse af „Flori
bella“ var man blevet staaende ved
500
Exemplarer. Mange mente
det var altfor lidt, hvorfor Administrationen overdrog Musik
handler Olsen Pladerne for ved en eventuel større Efterspørgsel at
kunne disponere over et nyt Oplag.
Ak, enhver Frygt for en
uforudset Efterspørgsel skulde blive gjort ynkelig til Skamme!
Prisen blev sat til
4
Rdl. for Medlemmer, Ladeprisen til 6 Rdl.
her og 6 Thaler i Tyskland, hvor man tænkte sig en Afsætning af