33 / 256
— 1837 -
Sagen ikke behøvede et saa stort Apparat, og efter en Del For
handlinger blev det fastslaaet, at den dømmende Myndigbed skulde
bero hos en Kom ite, der var sammensat af to Musikere og tre
Dilettanter. Sammensætningen og navnlig Forholdet mellem Fag-
mænd og Ikke-Fagmænd er karakteristisk for Foreningens StillinaU
det hele.
b
Dommerkomiteen kom herefter til at bestaa af W e y s e ,
F r ø h l i c h . H e ib e r g , Dr. phil. E. B o j e s e n og Cand. iur. c ’
W e is .
I et Numer af de to mest udbredte B lade, „Kjøbenhavns-
Posten" og „Dagen“ , blev Opfordringen til Deltagelse i Pris-
æskmngen indrykket.
Sammesteds findes Fortegnelsen over de
valgte fexteiy i alt
28
D igte, flest af Oehlenschlåger, andre af
Baggesen, Heiberg, Chr. Winther og Hertz. Skjønt det musikalske
Udbytte af denne Konkurrence ikke blev synderlig stort var doa
det Arbejde, der var anvendt paa at sigte disse „musikalske“
fex ter fra, ikke spildt. De bleve for en stor Del enten strax eller
senere i særlig Grad søgte som Underlag for Melodier, af hvilke
flere tik folkelig Betydning.
Det ser næsten ud som om dette
Textudvalg har dannet en Slags Normalsamling for danske Sang-
komponister.
Blandt disse Digte skal her nævnes „Alt oprejst
Maanen staar“, „Ton søde Strenge“ , „Har jeg min Baad, mit Sejl
og mit Næ t“ , „Natten er saa stille“ , „Naar Pidsken den knalder“
„Flyv Fugl, flyv“ o. s. fr.
Prisopgaven har aabenbart interesseret Musikerne. En Avis-
forhandling var den nærmeste Følge heraf. Den angik det i vor
T id-snurrige Spørgsmaal, hvad der skulde forstaas ved Begrebet
„Sange“ , om det var en enkelt Melodi for alle Vers eller mulig
gjennemkomponerede Sange. Saalidt var altsaa den Ting kultiveref
at der kunde være Tvivl herom. Der faldt i denne Debat ganske
pudsige Udtalelser. En Mand gaar i sit Ræsonnement ud fra, „at
det poetiske Gemyt her bør kunne sejre over den rutinerede Kompo
n ist“ da det ved Sangkomposition ikke saa meget kom an paa teknisk
Færdighed „mindre paa Orddeklamation end paa Tankedeklamation“
som det dybsindigt hedder. Da han endvidere er overbevist om.
at det ikke har været Meningen med Prisæskningen „at række vore
allerede bekjendte Komponister en let erhvervelig Krans, men meget
m eie at kalde nye Talenter frem af deres Skjul“ kommer han til
den Slutning, at Begrebet „Sange“ maa forstaas som en enkelt
Melodi til alle Vers, et Resultat, der næppe havde behøvet en saa '