Musikforeningens

— Pressens Udtalelser —

ligt her tillands at give en Sinfonia heel paa engang og uagtet

navnlig Lachners Sinfonia spillede meget længe

Quarteer), vakte

den dog almindelig Interesse hos Selskabets Medlemmer, og enhver

Musikven maa være Selskabets Bestyrelse Tak skyldig, fordi den

ikke blot har fremdraget en saadan Gomposition, men ogsaa sørget

tor, at den udførtes i Sammenhæng. I anden Afdeling udførtes

Gersons

Pater nostér

og Kuhlaus Fløite- og Pianoforteconcert i

A mol. I tredie Afdeling gaves Ouverturen og det første Nummer

a f „Skovhuggerens Søn“ og den yndige Gantate til Efterslægts

skolens Jubilæum af Hartmann. —- Ethvert af disse Nummere var i

høieste Grad interessant, og naar man sammenligner Indholdet af

denne Concert med de sædvanlige Concerters Indhold, vil man

tinde en mærkelig Forskiel.

Elvis Musikforeningen blot giver to

Concerter aarlig af det Værd, som den anmeldte,' vil den om føie

Tid tælle flere Medlemmer end noget Locale i Byen vil kunne

rumme.“

I al sin Kortfattethed oplyser denne lille Artikel ikke lidt om

den almindelige Musiktilstand og Musikforeningens Stilling til den.

Det fremhæves først, at Foreningen har sat sig til Fonnaal at virke

toi Udbi edelsen af den klassiske Musik. Saa ganske lige passer

denne Bemærkning just ikke paa den første Koncert, men den er

torsaavidt ret interessant, som den strax fra Begyndelsen af an

tyder den Opfattelse fra Publikums Side, som virkelig blev en

Rettesnor for I oreningen i dens senere Liv. Grundbestemmelserne

have ikke et Ord om „klassisk“ Musik, der tales kun 0111 Udgivelse

a f danske Musikværker. Men ikke saa snart skrider man til en

Musikopførelse i større Stil førend det betragtes som en Selvfølge,

at Formaalet m a a være klassisk Musik.

Denne Sag laa saa at

sige i Luften, den kommer til Orde selv de faa Gange, hvor Pressen

ellers beskæftiger sig med Tonekunsten.

Heibergs „Kjøbenhavns

flyvende P o st“ indeholder saaledes paa denne Tid en Artikel, hvor

der i Anledning af en Kirkekoncert tales om , at de tyske Musik-

tester, eller Koncerter med et Program som disses, er det, man

skal stræbe hen imod, medens der klages over den store „Ensidig

hed“ herhjemme og den altfor store Fremdragen af indenlandske

1 lodukter. trangen til at komme ud over dette Kunstens hjemme

gjorte Standpunkt fører til en ligefrem Opfordring til Musikforenin

gen, at den vil føre os ud af disse Tilstande.

Det ses fremdeles at Anmeldelsen, at ved Musikforeningens

tørste Koncert forekom der det for Datiden ualmindelige Tilfælde,

Musikf. Festskrift. II.