40 / 256
— Den anden og tredje Koncert —
Programmet bærer tydeligt til Skue, at man var begyndt at
blive sig selv og sin Opgave bevidst.
Navnlig sammenlignet med
den første Koncert viser dette sig: i Stedet tor Lachner træder
B e e t h o v e n , i Stedet for Onslow M e n d e ls s o h n .
Dertil kom
H a r tm a n n med et Brudstykke af „Ravnen“ , endelig et andet
Brudstykke af en Dobbelkvartet af S p o h r , med Musikforeningens
trofaste Støtte, den udmærkede Violinspiller W c x s c h a ll som
Primarius.
Med dette Program have vi saa at sige hele Musik
foreningen
in nuce.
Beethoven, Mendelssohn og Spohr blev i
Fremtiden den kunstneriske Treenighed, for hvis Kultus Musik
foreningen i lange Tider var den begejstrede Offerpræst.
Som Dirigent til Koncerten var der ligesom forrige Gang tre
selvskrevne at vælge imellem, det kgl. Theaters tre „Koncertmestre“,
Frøhlich, Bredal og Funck, hvoraf de to førstnævnte tilmed vare
Medlemmer af Bestyrelsen for Foreningen. Deres Stilling i Theatret
var den , at de alle tre saa temmelig ligeligt varetog alle de
Funktioner, som nu ere delte mellem Kapelmesteren og de andre
Dirigenter, altsaa baade Opera, Ballet, Vaudeviller og Mellemakts-
musik.
Frøhlich havde nok en vis Overlegenhed, idet Operaerne
skulde være hans Sag, men da han meget ofte havde Forfald paa
Grund af sit svage Helbred var den faktiske Tilstand den, at hans
Kolleger ogsaa paa dette Punkt delte Anførslen, et Forhold, hvoraf
der naturligvis udsprang megen Forvirring og Slappelse, noget vi
senere skulle komme tilbage til.
For Musikforeningen skulde der
derfor synes at være al Anledning til at undgaa en lignende Deling
af Feltherremyndigheden.
Men, det være sig nu af personlige
Grunde eller fordi man ikke kunde komme til Enighed 0111 Spørgs-
maalet, hvem af de tre, saa meget kom der ud af Diskussionen
0111 dette Punkt, at man holdt sig til det bestaaende og anmodede
dem alle tre 0111 skiftevis at dirigere Koncerterne. Bredal var den
eneste af dem, som tydeligt saa alle Ulæmperne ved dette Arrangement.
Han sagde rent ud Nej og angav som Grund, at det efter hans
Overbevisning var skadeligt at vexle med Dirigenterne.
Derimod
sagde de to andre Ja, og det tilfaldt da F r ø h l i c h efter Admini
strationens Bestemmelse at føre an ved den anden Koncert, F u n c k
ved den tredje.
Ogsaa med Hensyn til Udførelsen af Solistpartierne tik For
eningen Hjælp fra det kgl. Theater.
De første Navne, der her
møde o s, træffe vi i Fremtræden hyppigt paa ved Koncerterne,