30
—
1838
—
Frk. I i o l s t (senere Fru Phister), med sin ikke stærke, men ud
viklede Stemm e, og de tre Tenorister, S c h w a r t z e n , bekjendt
for sit musikalske Foredrag, S a h l e r t z , hvis omfangsrige, høje
Brysttenor med dens smukke Klang allerede havde tiltrukket sig
Opmærksomheden paa Scenen , endelig F a ab or g , Heltetenoren
med den ualmindeligt omfangsrige, kjærnefulde Stemme, der dog de
første Aar sandsynligvis mest har været benyttet i Baritonpartier,
ligesom Tilfældet var i Theatret. De to sidste vare endnu Begyndere,
der nylig havde ombyttet Konservatoriets Læresale med Theatret,
men de hørte snart til dem, Publikum helst fandt paa Programmet,
og de havde Lyst til at tage fat, noget Musikforeningen forstod at
drage sig til Nytte.
Dilettantverdenen blev paa denne Aften re
præsenteret ved den senere Professor A b r a h am s , hvis smukke
Bariton var bekjendt i Selskabslivet.
I Lloldning svarede den følgende Koncert — i Marts
1838
—
ganske til den foregaaende.
Ku h l a u og W e y s e spille her en
fremtrædende R olle, især den førstnævnte med et større Brud
stykke af ¿Hugo og Adelheid“ , hvis Udførelse samtidig med et
Stykke af „Floribella“ kan siges at danne det praktiske Ud
bytte af Foreningens literære Virksomhed, der jo netop omfattede
disse Operaer.
En Sangkvintet af en af O n s lo w s Operaer
„rA læ d e de la Vega11
udgjorde det forbindende Led mellem
de to danske Komponister.
Den instrumentale Side
af Pro
grammet tilfaldt Klassikerne, H a y d n med D dur - Symfonien
(Nr.
2
i Breitkopf & Hårteis Udgave), samt B 'e e t h o v e n med et
Brudstykke af Septetten med Wexschall som- første Violin.
Paa
Solistsiden træffer man en sjælden Fremtoning, Fru A n n a N i e ls e n
ved Sopranpartiet i Onslows Kvintet, den første og sidste Gang
det kgl. Theaters store Skuespillerinde optraaclte i Musikforeningen
i Egenskab af Sangerinde. Nær havde iøvrigt en i det sidste Øje
blik opkommen Forhindring umuliggjort baade dette og Weyses
Stykke. Paa Grund af et nært paarørende Dødsfald var den paa-
gjældencle Sangerinde (formodentlig Frk. Holst) forhindret i at deltage.
Koncerten blev saa imidlertid reddet ved — en lille Piges Mellem
komst. Sahlertz havde blandt sine Elever et fjortenaarigt Pigebarn
(Eleonore Jacobsen, senere gift Levy) af stor Lærenemhed. I Løbet
af to Dage havde hun indstuderet Partiet perfekt, og i den høje
Nød havcle man ikke andet at gjøre 'end at benytte sig af den
diminutive Kunstnerindes Medhjælp.
Hun optraadte virkeligt, —
i kort Kjole — og kom godt derfra. Det manglede dog naturligvis