![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0044.jpg)
— Dilettanterne —
33
blev modtaget af en ren Minoritet.
A f de
33
assisterende Kapel
medlemmer toge de
14
mod Honoraret, Resten assisterede ligesom
tidligere uden Betaling. Saa ganske uinteresseret og helt kunstnerisk
sluttede Kapellet, med Wexschall i Spidsen, sig til Musikforeningen.
Med Hensyn til Dilettanterne var Stillingen vanskeligere. Mange
af dem tog det ikke saa nøje med at give Møde til Prøverne, deres
Nærværelse der bidrog heller ikke til at gjøre Prøverne kortere
eller Præstationerne bedre, og det kan vel uden Fare antages, at
deres fagdannede Medspillende ikke altid betragtede dem med blide
Øjne.
Paa den anden Side kunde Musikforeningen ikke godt med
et Slag skille sig af med dem. Efter sin Oprindelse havde jo For
eningen netop Bund i den musikbegejstrede Dilettantverden.
Og
desuden sad der baade mange og i Foreningen indflydelsesrige
Dilettanter i Orkestret. Musiken havde taget en forholdsvis be
tydelig Kreds af den højere Dannelse i sin Tjeneste i Form af
Instrumentalister af forskjellig Art.
Det var ikke blot Klaveret,
der blev dyrket. I denne Strygekvartettens gyldne Tidsalder opstod
der Violinister, Bratschister og Violoncellister rundt omkring i den
civile og militære Embedsstand, og ikke nok hermed, den hele
instrumentale Strømning havde sine Udløb gjennem mangfoldige
Instrumenter, som nu til Dags enten slet ikke eller dog yderst
sjældent komme i Betragtning til Dilettantbrug, Fløjte, ogsaa
Klarinet, Fagot, ja selv Valdhorn og Trompet.
v)
Det hænger
sammen med Forholdets Natur, at der ad denne Vej opstod en
Mængde Smaaærgærrigheder, der, vante til at „brillere“ indenfor
Privatlivets taalmodigere Omgivelser, med Iver greb efter at gjøre
sig gjældende under Orkesterspillets større Former.
Det gjaldt
jo imidlertid i denne Henseende at skille Klinten fra Fiveden, ikke
tage alt m ed, der frembød sig.
I den første Tid har man aaben-
bart snarest været tilbøjelig til Liberalitet i Valget, og det har ikke
været langt fra, at de paagjældende Dilettanter for en Del begyndte
at faa høje Tanker om sig selv og deres Betydning for Orkestret.
Da Spørgsmaalet om Kontingentfrihed for Kapellisterne kom for
paa Generalforsamlingen blev der saaledes for Alvor gjort gjældende,
om ikke ogsaa de medspillende Dilettanter burde komme ind
under Fritagelsen.
Administrationen havde dog den sunde Sans
at svare, at der dog var Forskjel, „for Dilettanter ere Prøver og
J) I Musikforeningens Orkester medvirkede i Februar
1839
følgende Dilettanter:
6
Violiner,
3
Bratscher,
3
Violonceller,
1
Fagot og
1
Trompet, i alt
14
.
M usikf. Festskrift. II.