49 / 256
38
— 1839 -
skriftlige og mundtlige, ja selv i Repræsentantskabet kommer Sagen
for med bestemt Forslag om at opfordre Administrationen til at
gjøre, hvad der stod i dens Magt for at tilvejebringe de to Kon
certer. Kan man tale om nogen „Folkestemning“ i Foreningen, saa
ytrede den sig her. Da det kom til Stykket blev Resultatet saa
det, at der dette Aar i Stedet for en enkelt tværtimod afholdtes
tre Koncerter, hvoraf den ene rigtignok blev givet i veldædigt
Øjemed (til Fordel for de Vandlidte paa Jyllands Vestkyst), som
en Gjentagelse af Sæsonens første Koncert. Den offentlige Mening
havde udtalt sig med tilstrækkelig Tydelighed og sejret. Der blev
i Fremtiden aldrig mere Tale om Indskrænkning af Koncert-
antallet.
Modsætningen i Publikums Stilling til Foreningens dobbelte
Virksomhed, dets træge Deltagelse med Hensyn til Udgivelsen af
Musikværker, dets Iver for Koncerterne, er 'dalende nok. Var det
kommet til en Afstemning
0111
et Enten—Eller i denne Henseende
havde Udfaldet næppe været tvivlsomt.
De tre, eller med Hensyn til Programmet rettere sagt de to.
Koncerter bragte to Symfonier, en af We y s e (Es dur), der som
hørende til hans Ungdomsarbejder næppe har havt stor Interesse,
og Re e t ho v en s G mol-Symfoni, rimeligvis dens første Opførelse i
Kjøbenhavn. Desværre have vi ikke nogen offentlig Udtalelse
0111
dens Modtagelse. Der er Grund til at antage, at i al Fald den
Del af Publikum, der støttede sig til „Autoriteterne“ , har forholdt
sig køligt ligeoverfor den.
Weyse var jo ingenlunde Beethoven
huld i Almindelighed, heller ikke den her opførte Symfoni. Man
kan imidlertid se af en Brevvexling imellem Dirigenten, Funck, og
Administrationen, at Opførelsen har været betragtet som et Hoved
slag. Funck foreslaar af Hensyn til Symfoniens Betydning at stille
den paa en mere fremragende Plads paa Programmet ved at korte
dette af med B en ne t t s Ouverture „Najaderne“ , der var ansat til
Opførelse. Han frygter for at Koncerten ellers skal blive for lang.
Administrationen mente dog „at et nyt Arbejde af en ny og her
aldeles ubekjendt Komponist“ vilde bidrage til at hæve Koncerten,
og Bennetts Ouverture beholdt sin Plads, ved sit tiltalende, letfatte
lige Indhold vistnok til Glæde for Tilhørerne. — Som Solister op-
traadte disse Gange to Klaverspillere, den navnlig i det højere Sel
skabsliv bekjendte aandfulde Fru J o s eph i ne Tut e in , født Siboni
(med Webers Koncertstykke Fmol) og den unge lovende Be r nha r d
C our læn der (Variationer af Henselt). Endelig havde Foreningen