55 / 256
44
- 1839 -
Middel hertil var naturligvis en Henvendelse til de vigtigste musi
kalske Blade og Tidsskrifter, Vanskeligheden laa blot i at faa de
rigtige Adresser. 1 hine Tider med de indskrænkede Postforhold
og de indviklede Forbindelsesmidler i det hele var Sagen ikke saa
ganske let. Som en bekvem Mellemmand henvendte man sig først
til Foreningens Nodestikker, Musikhandler Boehme i Hamborg.
Men da samme hæderlige Borger i den gamle Hansestad aabenbart
ikke forstod sig meget paa denne literære Side af Tingen tog man
den fornuftige Beslutning, for ikke at forhale Sagen, strax at hen
vende sig til de enkelte tyske Musikblade, man kjendte. I den
Anledning blev der forfattet en længere tysk Skrivelse, der i Marts
1839 blev sendt til følgende Redaktører: Dr. F i n k , „Allgem.
musikal. Zeitung“ , Leipzig. Ludv . v. R e l l s t a b , „Iris“ i Berlin.
R o b er t S chuma nn , „Neue Zeitschrift f. Musik“ , Leipzig. Go
11
.f r.
Weber , „Gæcilia“ , Mainz. Ga s t e l l l , „Musikal. Anzeiger“ , Wien.
Edv. L e hmann , „Argus“ , Hamborg.
Skrivelsen udtaler i Begyndelsen „at vort lille Land besidder
ikke faa Tonekunstnere og mange Venner af Tonekunsten, og at
vi i enthusiastisk Beundring af Kunstens Mesterværker ikke give
nogen noget efter“ . Efter denne mere for Øjemedet praktisk ind
rettede end egentlig beskedne Karakteristik af os selv, forklarer
man Hensigten med Musikforeningens Stiftelse, de smaa Forhold,
der have nødvendiggjort et Samfund til Udgivelse af „de ikke faa
klassiske Kompositioner, vort Land har frembragt“ . Derpaa om
tales de tre Operaer, der* ere udgivne, samt Prisopgaven angaaende
Sangene, endelig Koncerterne, hvor særlig Lachners Prissymfoni og
Mendelssohns „Paulus“ fremhæves. Begge hørte de jo til Novi-
teterne, og deres Opførelse maatte give Udlandet et Indtryk af, at
vi i det mindste fulgte med Tiden. De meddelte Oplysninger an
modes Redaktionerne om at benytte, ligesom der udtales For
ventning om, at de tilsendte Exemplarer af de udgivne Musik
værker maatte blive kritisk omtalte.
Noget senere sender Administrationen en lignende Skrivelse til
det s v ens k e mu s i k a l s k e A k a d em i „overbevist om, at den
gjensidige Interesse for hinandens Sprog og Literatur, der i den
senere Tid baade har vist sig hos svenske og danske, ogsaa vil
udstrække sig til begge Landes musikalske Frembringelser og hvad
dermed staar i Forbindelse“ .
Stort blev ikke Udbyttet af disse Skridt, men dog heller ikke
helt resultatløse. Allerede Aaret i Forvejen havde jo „Allgem.