Previous Page  61 / 256 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 61 / 256 Next Page
Page Background

50

— 1840 —

dengang i Færd med langsomt og sikkert at arbejde henimod denne

Tilstand. Men man saa det endnu ikke klart, og gav Koncert­

virksomheden, maaske halvt modstræbende, den Indrømmelse at

skulle være ligestillet med det gamle Hovedformaal — én Ind­

rømmelse, hvorpaa hele Foreningens Liv i det følgende blev bygget.

Den friere Stilling med Hensyn til Valget af Virksomhedens

Art blev af den nyvalgte Bestyrelse benyttet fuldt ud. Den var i

den behagelige Situation at have enDel Penge at raade over —

den foregaaende Sæson sluttede med et Overskud af c. 650 Rdl. —-

og den forstod at drage sig denne Situation til Nytte. I Stedet for

at indskrænke Virksomheden til en enkelt Gren, udvidede den den

saa meget det stod i dens Magt, og Aaret 1840 faar saaledes ikke

blot Betydning ved at Koncerterne begyndte at emancipere sig,

men tillige som det Aar, hvor der mere ligeligt end nogensinde før

eller senere blev taget Hensyn til al l e tre Grene af Foreningens

Opgaver, Forlæggervirksomheden, Prisopgaverne og Koncerterne.

Der var først Konc e r t e rne . Deres Overlegenhed, baade i

Retning af Form og Indhold, var ubestridelig, og vedblev at være

det. Med sit Orkester og Kor stod Musikforeningen temmeligt alene

med Musikopførelser i stor Stil.

Af andre Koncerter var der ikke

saa ganske faa, men, for atbruge en samtidig Avis’ Udtryk,

de vare ikke stor Omtale værd.

„Alle ere de Numerkoncerter,

enten beregnede paa at lade en eller anden Virtuos paa et enkelt

Instrument glimre, eller saa jammerligt sammensatte af intetsigende

Klingklang, at der ikke kan være Tale om nogen egentlig musikalsk

Nydelse.“ Ligeoverfor dette stilles saa bestandigt Musikforeningen

op som Mønsteret. Der tales om den Iver, hvormed man stræber

efter at blive Medlem, hvad der atter tyder paa en Trang til at

høre de musikalske Mesterværker, „der desværre ere en saa sjælden

Nydelse hos os“ .

Den sidste Sætning kunde have fristet den ny Bestyrelse. Den

havde jo Midlerne i Hænde, og en Koncert til om Aaret, selv en

mindre, kunde der nok blive Raad til. Men man holdt sig til det

sikre og nedarvede fremfor det uvisse, og der finder i numerisk

Henseende ingen Udvidelse af den traditionelle Koncertvirksomhed

Sted førend Glæser tre Aar senere overtog Dirigentposten. Fore­

løbigt gjaldt det mere om at holde Programmerne paa Højde med

de tidligere, maaske tillige give dem en lidt mere populær Holdning.

Der fandtes paa denne Tid som Gæst i Kjøbenhavn en Sangerinde,

Madame B i shop , som i Forening med Harpevirtuosen Bochsa