64 / 256
— Ny Prisopgave —
53
sin store Betydning og desuden paa Forhaand kunde siges at
interessere særligt den oplyste Del af det musikalske Publikum,
altsaa tillige Musikforeningens Medlemmer. Det blev derfor be
stemt at understøtte Udgivelsen ved, for en noget nedsat Pris,
at tegne Subskription paa 150 Exemplarer, der saa bleve bort
loddede paa sædvanlig Maade. Saaledes blev Anno 1840 et særligt
rigt Bortlodningsaar. Ja man stansede end ikke med disse Værker,
men tog den fornuftige Beslutning, da baade „Floribella“ og „Hugo
og Adelheid“ bestandigt viste sig som en saare problematisk Handels
vare, at rydde lidt op i den store Beholdning, saa at endvidere 50
Exemplarer af hver af dem kom til Bortlodning.
Endelig var der det tredje Virksomhedsomraade tilbage, P r i s
opgave rne . I en Skrivelse, August 1839, henledte Administra
tionen Bæpræsentantskabets Opmærksomhed paa, at der var forløbet
lang Tid siden den sidste Prisopgave (Sangene) var fremsat. Den
foreslog derfor, at der skulde udsættes en Pris af 20 å 25 Dukater
for den bedste Komposition af en Ouverture for Orkester. For
slaget blev optaget meget gunstigt, kun mente mange, at Pris
belønningen i Forhold til Opgavens Størrelse var for ringe, men
denne Betænkelighed svandt hurtig da de „ praktisk kyndige “
erklærede, at der ikke var nogen Grund til den. . Ogsaa da For
slaget kom for Generalforsamlingen faldt det i god Jord. Det blev
end ikke debatteret, men vedtaget enstemmigt uden Afstemning.
Efter sin Natur var denne Opgave beregnet for de specielle
Musikere, med Udelukkelse af al Flalvdannelse. Da fremdeles den
alene var bestemt for danske, det vil sige „i Danmark eller Hertug
dømmerne levende“ Komponister, og det maatte forudses, at de
bedste og mest ansete Kunstnere af Faget vilde give Møde til
denne Væddestrid, blev det nødvendigt at søge Prisdommerne i
Udlandet. Jo bedre Navne, desto større Glans naturligvis over
Forehavendet. Med ungdommelig Sorgløshed gik man da til saa
omtrent de bedste, der kunde faas: Mencl el ssohn, Spoh r og
Fr. S c h n e i d e r 1) i Dessau. Et Afslag fra disse tre Koryfæers
Side, som i deres daglige Virksomhed, baade privat og offentlig,
maatte have mere end nok af den Slags lidet taknemmelige Hverv,
1 ) Fr. S c h n e id e r, Doktor i Musik, en for sin Tid bekjendt Komponist Diri
gent og Lærer. Navnlig hans Oratorier, hvoriblandt „das Weltgericht“,
stode højt i den almindelige Mening, men de have ikke overlevet den Slægt,
der gjorde dem berømte.