70 / 256
— En Koncert med Forhindringer —
59
Samtidigt med, at Musikforeningen ved Opførelsen af Palestrina
steg op til videnskabelige Højder, gjør morsomt nok den for nylig
omtalte populære Strømning sig igjen gjældende. *Just ikke lige
den samme Gang, hvor Palestrina kom til Orde, og hvor Pro
grammet foruden en ny Koncert-Ouverture, som H. S. Pa u l i i
havde sendt hjem fra Udlandet, var optaget af anden Del af
„Paulus“ , men Koncerten i Forvejen, i November 1840. Det havde
været Meningen her at spille Beethovens A dur-Symfoni. ■ Men lige
overfor den blev Spoh r s dengang ubekjendte Symfoni „DieWeihe
der Tone“ bragt i Forslag som en mere tillokkende Nyhed, og den
sejrede. Da man tillige valgte en Ouverture af Mende l s sohn ,
„Camachos Bryllup“ , mærkelig nok ikke „Sommernatsdrømmen“ ,
tør der maaske i Valget af de to Komponister, hvem Prisdonnner-
hvervet i Musikforeningen var overdraget, ses en Kompliment til
de to berømte Samtidige for deres Elskværdighed mod Foreningen.
Den tredje, Fr. Schneider, blev der derimod ikke Tale om, der er
endog aldrig blevet givet noget af ham. Til disse tysk-romantiske
Værker var det Planen at knytte en italiensk moderne Afdeling,
en Duet af Donizettis „Elskovsdrikken“ og en Finale af Spon-
tinis „Vestalinden“ . Der blev imidlertid intet af alt dette, da det
kom til Stykket. Et mærkeligt Uheld fulgte i det hele Kon
certen. Da Spontinis Finale ikke vilde gaa tog man i sidste Øjeblik
en lignende af 0
11
si ows „Colporteur“ , hvoraf Solopartierne i al
Hast bleve indstuderede af Kammermusikus Liiders. Da saa endelig
Koncertdagen kom meldte Faaborg Afbud paa Grund af Hæshed,
hvorfor Duetten af „Elskovsdrikken“ maatte opgives, medens denne
Tenorists Parti i Finalen af Onslow i en Fart blev overtaget af
— den unge Bassanger Schram. Allerede tidligere havde Sangerne
Schwartzen og Waltz sendt Afbud og ilfærdigt bievne erstattede
af Sahlgreen og Bavnkilde. Endelig viste det sig, ligeledes i yderste
Tid, at Mendelssohns Ouverture ikke kunde skaffes til Veje, hvorfor
man maatte tage en Be e t hov en , „Coriolan“ . Paa denne Maade
fik Koncerten i sit Indhold saa temmeligt den samme Façon som
de tidligere.1) Kun paa et Punkt bevarer den noget særligt: den
moderne Virtuosverden holder sit Indtog i Musikforeningen, foreløbigt
') Det endelige Program var: S p o h rs Symfoni „Die Weihe der Tone“.
Rud. W illm e rs Piano-Variationer over „Puritanerne“.
B e e th o v en :
Ouverture til „Coriolan“. Onslow : Finale af anden Akt af
,.Le col-
porteur“.