Musikforeningens

- 1842 —

Konflikt mellem de to Afdelinger af Bestyrelsen, Administrationen

og Repræsentantskabet. Spørgsmaalet dreiede sig

0111

A n s k a f f e l

sen a f et K l a v e r . Planen gik dog endnu ikke saa højt som til

et Soloinstrument. I den idenseende hjalp de sig med privat Vel

vilje (Vinhandler Waagepetersen havde flere Gange stillet sit Instru

ment til Foreningens Disposition).

Derimod manglede man et

Klaver til dagligt Brug, til Prøver og Syngeøvelser, da det lejede

Instrument baade var daarligt og kostede forholdsvis meget. Om

at et saadant Instrument skulde anskaffes vare alle enige, men ikke

om, hvorfra det skulde hentes. Administrationen holdt paa Ud

landet (Firmaet Besallier i Breslau), Bepræsentantskabet derimod

paa en indenlandsk Konkurrence, et Forslag, som naturligvis under

de primitive Forhold for Pianoindustrien var mere velment end

praktisk. Efter en Del Forhandlinger frem og tilbage lykkedes det

dog at komme til en Forstaaelse, idet Administrationen lovede for

inden den besluttede sig til Kjøbet af det tyske Klaver at forhøre

sig for herhjemme , bl. a. hos Marschall. Det lykkedes da ogsaa

omsider at bringe den lille Affære til en for Repræsentantskabets

patriotiske Følelser gunstig Afslutning, idet Foreningen kjøbte et

Flygel af Bechmanns Enke i Kjøbenhavn. Dets Pris vil i vore Dage

vække Forbauselse. Det kostede — 300 Rdl.

fdenacl denne Tid opstod der en anden Strid, som let kunde

have havt slemme Følger for Musikforeningen, skjønt denne slet

ikke havde noget med den at gjøre. Det var et personligt Sammen

stød mellem Peter Funck og H. Rung, som ikke vilde have stor

Interesse,

0111

det ikke gav en træffende Illustration af de uheldige

Forhold, hvorunder den musikalske Side af det kgl. Theaters Virk

somhed udviklede sig, den indre Splid og Ufordragelighed. Desuden

havde denne Strid nær kostet Musikforeningen det eneste Orkester,

den kunde gjøre Regning paa.

Der var til Kjøbenhavn kommet to Virtuoser, Brødrene Grie-

bel, Violinist og Violoncellist, som vilde give Koncert paa Hof-

theatret. Orkestret, det kgl. Kapel, skulde Funck dirigere, men

Vokalnumrene, hvori flere af Rungs Elever (Chr. Flansen, Ferslev,

Schram, Fru Rung o. a.) skulde optræde, havde Rung medFuncks

Billigelse betinget sig at anføre. Da det kom til Stykket ved Prø

ven gjorde Funck imidlertid Krav paa at dirigere en Duet af

„Puritanerne“ , som hørte til hans Theaterrepertoire. I Anledning

af denne lille Sag opstod der stor Staahej. Rung vilde ikke opgive

Duetten, og en Disput derom endte med, at han højtideligt nedlagde