69 / 256
58
— 1841 -
faa om sig. Navnlig Damerne viste sig flittige. I Almindelighed
kan det vel antages, at Syngeskolen, foruden den tekniske Ud
dannelse af Stemmen, har beskæftiget sig hovedsageligt med Op
gaver, der ikke have staaet i direkte Forbindelse med Koncerterne,
altsaa ligesom tidligere har fungeret selvstændigt. Efter Rungs hele
Stilling var det naturligt, at Hovedvægten blev lagt paa den ældre
italienske Musik, hvis mange forglemte Værker i endnu højere Grad
end Tilfældet var med de klassiske Symfonier, kunde betegnes som
terra incognita
for Datiden. Men et synligt Udslag af Virksomheden
kom dog frem ved Foraarskoncerten 1841, hvor det paagjældende
Kor udførte intet mindre end P a l e s t r i na s
Stabat mater,
et otte-
stemmigt Kor
a capella
med tre Sangere paa hver Stemme. Det
var første og sidste Gang den italienske Kirkemusiks klassiske Re
præsentant kom frem i Musikforeningen — den senere stiftede
„Cæciliaforening“ blev joSpecialist paa dette Omraade. For Til
hørerne maa Bekjendtskabet med denne Kontrapunktikens strænge
Polyfoni have været besynderligt nok, ikke mindst dengang. Ad
ministrationen for sit Vedkommende var imidlertid overmaade til
freds og lagde sin Taknemmelighed for Dagen i en speciel Tak
skrivelse til Rung.
Denne gode og lovende Begyndelse paa et Foretagende, der
havde sin virkelige Betydning, fortsattes desværre ikke i den videre
Udvikling. De mange og skjønne Bestræbelser fra oven faldt saa
temmeligt magtesløse til Jorden. Der manglede tilstrækkelig Til
slutning. Som sædvanligt var det Damerne, der mødte talrigt og
regelmæssigt, Herrerne derimod bleve 'borte, efterhaanden i et
saadant Omfang, at der ikke var mere at stille op. Det blev
engang saa galt, at. man ved en Koncert i sidste Øjeblik maatte
anmode to Sangere fra Theatret om at hjælpe med i en Kor-
stemme, rimeligvis Tenoren, da omtrent alle Herrerne, efter at
allerede en Del Klaverprøver vare afholdte, faldt fra. Under saa-
danne Omstændigheder blev det et haabløst Arbejde at fortsætte
med Syngeøvelserne. Rung blev træt af det og fik desuden snart
saa meget at gjøre som Syngemester ved Theatret, at han tilmed
havde det knapt med Tiden.
Med denne korte Opblussen er
derfor Syngeskolens Historie forbi.