Musikforeningens

— 1841 —

der havde staaet sin Prøve for Udlandets Domstol, var det ogsaa

skikket til at .skaffe sig et Marked i den store musikalske Verden,

og for at lette dette, henvendte Musikforeningen sig til det bekjendte

Firma Breitkopf & Härtel i Leipzig, og tilbød det Forlaget uden

Honorar, blot at Musikforeningen i Kjøbenhavn paa Titelbladet

blev anført som Udgiver. Ouverturen skulde udkomme i Klaver

udtog og Orkesterstemmer, og Foreningen tegnede sig paa Forhaand

for 170 Exemplarer af Klaverudtoget og 5 af Orkesterstemmerne.

Paa disse Vilkaar gik Firmaet ind, og i Løbet af den følgende

Vinter modtog man Ouverturen trykt.

Selve Opførelsen fandt Sted i November 1841. Programmet

til Koncerten ellers havde nok af Interesse. Der var — for Kjen-

derne — hverken mere eller mindre end B e e t h o v e n s A dur-

Symfoni som Nyhed, der var — for alle — Sextetten af „Don

•Juan“ , fremdeles Mende l s s ohn s „Den 114de Psahne“ og, som

Dessert, T h a l b e r g s Don Juan-Fantasi, spillet af en ny Mand i

Klaververdenen, den unge, lovende Ado l ph Na than . Men det

havde alt sammen ikke noget at sige ved Siden af' Ossian-Ouver-

turen. „Kjøbenhavnsposten“ bryder det konventionelle Tausheds-

systern og skriver om denne Koncert, hvis øvrige Indhold den gaar

over rned en Harefod for at dvæle ved Ouverturen. Det usæd

vanlige i, at en dansk Kunstner af to store udenlandske Autori

teter var bleven anerkjendt i saa smigrende Udtryk, havde bragt

Sindene ud af Ligevægt. Ligesom Danmark havde sin Thorvaldsen

og sin Oehlenschläger, skulde det nu ogsaa paa Tonekunstens Om-

raade faa sin Berømthed. Stemningen i det hele belyses godt af

Bladets Udtalelser: „Allerede efter Udførelsen af den første Prøve

udbrød det hele Orkester i et enstemmigt Bravo, og vi ere over

beviste om, at enhver af de mange Musikvenner, som iforgaars hørte

den, af fuldt Hjerte istemmer dette Bravo. Kompositionen ud

mærker sig ikke alene ved Originalitet og Poesi i Opfattelsen af

Æmnet, ikke alene ved yndige og ejendommelige Melodier, men,

hvad der fortjener lige saa megen Anerkjendelse, ved en Rolighed,

Modenhed og Besindighed i Instrumenteringen og den hele Behand

ling, som sjældent tindes hos unge Komponister.“ Særligt roses

denne Instrumentation, der har undgaaet den „smagløse Overlæsning

med Instrumenter, der af underordnede Talenter saa ofte anvendes

for at gjøre Effekt“ .

Fra sin Side gjorde Administrationen sit til at udbrede den

Berømmelse, Gade ved sit Opus 1 havde vundet. Ved Hjælp af