74 / 256
— Vanskeligheder med Kapellet —
63
Taktstokken og gik sin Vej, ledsaget af alle sine Elever. Dette havde
til Følge, at hele Programmet maatte gjøres om, saa at alle Vokal-
numrene bleve erstattede af Orkestermusik, som blev taget af det
løbende Theaterrepertoire da der ingen Tid var til Forberedelser.
Under almindelige Forhold havde der næppe været nogen, der
havde lagt synderlig Mærke hertil. Nu derimod, da det kom an
paa det personlige Spørgsmaal, opstod der en hel Storm deraf,
„Fædrelandet“ og „Kjøbenhavnsposten“ gave Gjenlyd af vrede
Indsenderes Harme. Den rettede sig mod Funck, „der usurperede
sig Anførerpladsen“ for at spille en gammel Symfoni, som „vi idet-
mindste høre en Gang hver Aften i det kgl. Theater.“ Den for
nærmede Part blev imidlertid ikke saa meget Funck som Kapellet,
der tog den Beslutning, for Fremtiden at afslaa al Assistance, som
ikke direkte vedkom Theatertjenesten. Der stod Musikforeningen!
At det var ramme Alvor fik den at mærke da den fire Dage før
Koncerten, i April 1842 modtog denne behagelige Meddelelse.
Gollin reddede dog Situationen. Han skrev et Brev til Kapellisterne,
hvori han appellerede til dem som Mænd af Ære, erindrede dem
0111
deres givne Løfte og om deres Stilling som Kunstnere, der
ikke burde svigte deres Kald. Det lykkedes ham herved og ved
klogeligt at tage Afstand fra de vrede Udtalelser i Bladene at dæmpe
de vilde Lidenskaber. Det hele blev derfor for Musikforeningens
Vedkommende en Storm i et Glas Vand, Kapellet assisterede lige
som før, og der blev i Fremtiden saa lidt Tale om at det indskræn
kede sin Medhjælp, at det tværtimod de næste Aar, følgende sin ny
Kapelmester, Glæser, kom til at understøtte Musikforeningen i ad
skillig mere udvidet Form end tidligere.
Den Nedlæggelse af Arbejdet, hvormed Kapellet havde truet,
kom netop paa dette Tidspunkt saa meget desto ubelejligere som
den paagjældende Koncert, der stod lige for Døren, var indrettet
som en Slags F e s t k o n c e r t l) for Foreningens Æresmedlem, Weyse ,
der i disse Dage fejrede sit 50 Aars Jubilæum som Organist (4.
April 1792 blev han udnævnt som Organist ved reformert Kirke).
Det naturligste ved denne Lejlighed, at opføre et Værk af Weyse
O Programmet indeholdt: H artm ann : Sang til Weyse. G. J. H an sen : Kon
certouverture E duv. Mozart: „Figaro“, Sextet af
3
dje Akt. Ghop in:
Etude Ges dur Op.
10
, samt Andante og Finale af B e e th o v e n s Piano-
Sonate F mol Op.
57
(G iara Schum ann). M endelssohn : „Lobgesang‘%
Symfonikantate.