60 / 256
— Nye Love —
49
Valget af Kandidater til Bestyrelsen, af Formanden og fornemlig for
det indbyrdes Forhold mellem Administrationen og Repræsentant
skabet. Det havde end ikke manglet paa bestemte Rivninger, de
to Afdelinger af Bestyrelsen imellem, hvor Repræsentanterne navnlig
havde følt sig tilsidesatte ved Spørgsmaalet om Fastsættelsen af de
Musikværker, der skulde foreslaas til Udgivelse, og i den Anledning-
havde sendt deres administrative Kollegaer skarpe Noter om at
disse havde.„overtraadt“ Grundbestemmelserne. Til nogen egentlig
Konflikt havde dog Striden ikke udartet, især fordi Admini
strationen bestandigt pegede paa det ønskelige i en Revision af
Lovene. Endelig enedes man da om dette og nedsatte i den
Anledning en Lovkomite, der blev sammensat af GoHin, C. We i s
og Z a h r tm a n n . x)
De nye Love bleve, efter at Repræsentantskabet havde foretaget
nogle mindre Ændringer af det oprindelige Udkast, vedtagne af
Generalforsamlingen i April 1839. De adskilte sig fra de tidligere
paa et meget væsentligt Punkt, Formaalet. Dette angik før hoved
sageligt Udbredelsen af danske musikalske Værker ved Udgivelsen
af saadanne i Trykken, medens baade Koncerter og Prisopgaver
kun skulde plejes, forsaaviclt dette Hovedformaal kunde tillade det.
Nu derimod udtalte Lovene, at Foreningens Øjemed var et dobbelt
„dels at fremkalde og udbrede fortrinlige danske Musikværker, dels
at vække og nære Interessen for god Musik overhovedet“ . Dette
Øjemed skulde søges naaet ad tre Veje, ved Udgivelse af Musik
værker, ved Prisopgaver, endelig ved Koncerter. Fra at have havt
et snævert begrænset Formaal fik altsaa nu Musikforeningen et
meget udvidet, hvor den efter Tid og Lejlighed kunde lægge Hoved
vægten der, hvor der var mest Trang til dens Virksomhed. Frem
deles vare to væsentlige Ting slaaede fast. Den oprindelige natio
nale Ensidighed havde maattet, om ikke vige Pladsen for den
kosmopolitiske Alsidighed saa dog indrømme denne en Plads ved
sin Side (vide Passus’en „god Musik o v e r h o v e d e t “), endvidere var
der givet Koncerterne fuld Borgerret i Foreningen, en Stilling, ikke
som før underordnet, men sideordnet den øvrige Virksomhed.
Skulde man i vore Tider skrive Lovene om maatte jo Koncerterne
blive det alt andet beherskende Element.
Man var allerede
J) P. T. Zahrtmann, senere Gehejmelegationsraad, var
1838
blevet valgt til
Formand i Repræsentantskabet og fungerede som saadan indtil
1871
, altsaa
i
33
Aar.
'
»
Musikf. Festskrift, 1J.