48 / 256
— Et. nyt Musikværk udgives —
37
helt forskrækkeligt — i alt kun
6
, siger og skriver sex Exemplarer,
hvortil kom i af „Floribella“ . Det var ikke lyse Udsigter naar det
gjaldt om at tage fat paa et nyt Værk. Men da man hyldede
den Anskuelse, at Foreningen, som man udtrykte sig, ikke alene
skulde sørge for „materiel, men ogsaa for intellektuel Udbredelse
af god Musik“ , blev der paa en Generalforsamling i Juli 1838 efter
Forslag fra Administrationen afstemmet med Hensyn til Udgivelsen
af følgende Operaer:
„Ungdom og Galskab“ af Dupuy . . . 22 Stemmer
„Ravnen“ af Hartm ann .........................1 1 1
—
„Bruden fra Lammermoor“ af Bredal. Ingen.
I Henhold hertil blev der strax taget fat paa Udgivelsen af
„Ravnen“ , med dansk og tysk Text.
Den nærmeste Følge af dénne Beslutning, der vilde medføre
en ny betydelig Udgift, var, at Koncertvirksomheden foreløbigt
maatte indskrænkes. Kassens Status var jo netop paa denne Tid
temmelig klejn. Forøgede Indtægter kunde der ikke paaregnes af
den gode Grund, at Medlemsantallet havde naaet det Punkt, hvor
det af Hensyn til Lokaliteterne i Hoftheatret ikke kunde forøges.
Fra Marts 1839 indtræder Musikforeningen nemlig i de konsoliderede
Samfunds Rækker, der føre Lister over aspirerende Medlemmer.
Det var en stor Behagelighed, men det skaffede ikke flere Penge.
Paa den anden Side dukkede der flere og betydelige Udgiftsposter
op. Man havde paataget sig at honorere Orkestret, eller i al Fald
en stor Part af det, dernæst var der Bekostningen med Udgivelsen
af „Ravnen“ , endelig Omkostningerne ved Udgivelsen af „Hugo og
Adelheid'* (ca. 1300 Bell.) og af „Sangene“ (ca. 200 Rdl.), som alt
sammen endnu stod tilbage.
Under disse Omstændigheder mente man, at det var klogest at
tage Ræb i Sejlene med Hensyn til Koncerterne. Planen var den,
at der fra den følgende Sæson, 1838—39, kun skulde gives en, ikke
to Koncerter. Det gaar med Udførelsen af denne Plan ganske
ejendommeligt til. Da Administrationen antyder den paa General
forsamlingen tages den til Efterretning. Der rejser sig ikke en
Stemme derimod. Men da det lod til at blive til Alvor fik Piben
en anden Lyd. Der havde dannet sig den offentlige Mening, at
Tallet paa Koncerter skulde udgjøre to om Aaret. Da Tiden nu
var saa langt fremrykket som i December, uden noget Tegn paa
en saadan, kommer der Uro i Lejren. Der gjøres Forespørgsler,