133 / 256
122
1849 —
ensstemmelse med dens større Midler, samtidigt med at den ny
opstaaede „Ny musikalsk Forening“, sandsynligvis netop en Oppo
sitionsforening, omtales som den, der har Vind i Sejlene. Et andet
Sted, i et Brev til en tysk Musikavis, finder man en Bemærkning-
om , at Repertoiret er overdrevent stillestaaende og konservativt,
et tredje Sted bliver det til smaa Malicer mod Administrationen,
„der i en Række af Aar har regeret uindskrænket“. Netop dette,
at det saa omtrent var de samme Mænd, der bestandigt havde
siddet ved Roret, bliver nu Hovedpunktet i Angrebet. Vilde man
noget nyt eller dog noget andet maatte der skaffes nye Mænd ind
i Ledelsen.
D en , paa hvem alles Blikke var rettet, var G a d e . I For
eningens indre Historie havde han indtil nu kun spillet en ringe
Rolle.
Som Violinist deltog han i de første Koncerter, noget
senere havde han hjulpet med ved Indstuderingen af Koret,
endelig var han , efter Ossian-Ouverturen, blevet valgt ind i R e
præsentantskabet nogle Aar. Det var det hele, ja det syntes engang
som
0111
han , om ikke personligt, saa dog som Komponist, en l i d
var kommet paa Kant med Foreningen i Anledning af C mol-Sym-
fonien. I mange Aar havde han været borte, og i Leipzig, ved
Mendelssohns S id e, staaet i Spidsen for dette ærværdige Koncert-
institut, som angav Tonen for hele den akademiske Musikverden.
Hvad man der nede fra hørte om den unge danske Mand lød
næsten som et Æventyr. Lige skattet som Komponist og Dirigent
syntes han snart uundværlig for Leipzig, især efter Mendelssohns
Død. Hans nye Kompositioner regnedes for hele musikalske Be
givenheder, og skulde noget dansk frem der nede var det ham,
der maatte tage sig af det.
Den beskedne Violinist i det kgl.
Kapel var blevet en Magt. Herhjemme kunde vi glæde os her
over paa Nationens Vegne, og Musikforeningen kunde yde den
fejrede Gewandhaus-Dirigent skyldig Anerkjendelse ved at udføre
hans Værker, efterhaanden som de bleve godkjendte i Leipzig, men
efter alt at dømme var Gade som Person tabt for os. Hvad havde
vi at byde ham til Vederlag?
Som med et Slag ændrede dette sig ved Begivenhederne i
1848. Det slesvigholstenske Oprør, den tyske Invasion i det danske
Rige satte Gades danske Sindelag paa en altfor haard Prøve. Han
vendte de glimrende Forhold R yggen , rejste til Kjøbenhavn, og
det første, han udgav, var de tre smaa Karakterstykker i Marche-