129 / 256
118
— 1848 —
Otte Dage efter denne Koncert døde Kongen.
Der blev nu
foreløbigt andet at tage vare end at give Koncerter.
Nede i
Hertugdømmerne var Oprøret brudt ud , herhjemme lagde det og
Martsbegivenhederne Beslag paa alle Kræfter. For Musikforeningen
var der under disse Omstændigheder intet at gjøre, kun roligt vente
og se Tiden an.
Hvad Tiden bragte vide vi alle. Skyerne trak mere og mere
sammen, og efter nogle Maaneders Forløb forlod den første Troppe
forsendelse Kjøbenhavn. Borte fra den almindelige patriotiske Be
vægelse, der dengang optog Sindene, holdt Musikforeningen sig
ikke. Kun faa Dage efter det bekjendte Kasinomøde sender Ad
ministrationen følgende Skrivelse til Repræsentanterne:
„Administrationen, der havde besluttet at udbede sig Samtykke
til at Virksomheden paa Grund af Tidsomstændighederne indtil
videre stilles i Bero, ser sig ved det hosliggende Forslag fra nogle
Medlemmer foranlediget til at foreslaa, at Koncerterne ophøre for
denne Sæson samt at en passende Sum , saasom 800 R d l., som
derved tildels bespares, sættes til Regeringens Disposition gjennem
Krigsministeren. “
Da Forslaget kom for en Generalforsamling blev det enstemmigt
vedtaget, dog saaledes, at Bidraget blev forhøjet til 1000 Rdl.
Musikforeningen havde derefter den Ære at staa opført med denne
Sum paa den første Liste, som Komiteen for frivillige Bidrag til
Statsfornødenhederne udsendte.
Paa selve Medlemstallet havde
Krigen mærkeligt nok ikke indvirket, tværtimod.
I September
udgjør det 100 flere end det foregaaende Aar og det naar i 1848
endog sit foreløbige Maximum.
Det første Krigsaar blev altsaa for Musikforeningen et Uvirksom
hedens Aar. Efterhaanden som imidlertid Tiden skred frem , som
Sindene igjen vare komne i Ligevægt efter den første Ophidselse
og Livet atter havde antaget de sædvanlige Former, kunde
naturligvis Musikforeningen ikke ligge ledig.
Det kgl. Theater