128 / 256
— Koncerterne ophøre —
117
paa det æsthetiske Omraade, hvor de forskjellige Arter grænsede
saa tæt op til hverandre. Ved et Avertissement henvendte man
sig fremdeles til Offentligheden for at drage det frem , der. muligt
kunde findes i privat Eje. Paa denne Maade naaede man omsider
til den Samling Romancer, der er det største og bedste Mindes
mærke for Weyse. Men Udgivelsen tog rigtignok ogsaa Tid. Be
gyndt 1847 endte den først fem Aar senere. Meget kom imellem
i disse Aar. Krigen stod for Døren og gav alle indtil videre andet
at tænke paa.
Sæsonen blev indledet paa sædvanlig Vis. Planen omfattede tre
store og fire mindre Koncerter, Lokalet var Kasino. Ogsaa Pro
grammet fremviser ikke noget særligt mærkeligt. En enkelt stoi
Nyhed havde man dog i Baghaanden, M e n d e l s s o lm s „ E lia s “.
Som altid med nye Arbejder af sin Yndlingskomponist var ogsaa
her Musikforeningen hurtigt med.
„Elias“ var Aaret i Forvejen
(August 1846) opført første Gang ved en Musikfest i Birming-
ham , efter hvad Mendelssohn selv skriver under saa glimrende
Forhold, som vel muligt. Det ny Oratorium var knap kommet ud
i Trykken før Musikforeningen var paa Pladsen.
Særlige Om
stændigheder have dog aabenbart fremskyndet Opførelsen. Midt i
sin kraftige Manddomsalder var Mendelssohn død i Efteraaret 1847.
Det gjaldt nu om at hædre hans Minde. Opførelsen af „Elias“
fandt derfor Sted kort før Jul sannne Aar, omtrent samtidigt med
Opførelserne i Hamborg, W ien og Berlin, nogle Maaneder før
Leipzig.
Musikforeningen naaede rigtignok ikke længer end til
Værkets første Del ved denne Lejlighed. Anden D el, endda kun
en Scene deraf, kom først frem længe efter (i 1864).
Man var begyndt temmelig sildigt, først i December, paa
Sæsonen, saa inden Nytaar var der kun tilbagelagt to Koncerter.
For at bøde derpaa skulde de andre følge Slag i Slag. Kort efter
Nytaar kommer der saa en Symfonikoncert, men allerede dengang
saa det truende ud for Fortsættelsen af Virksomheden. Christian VIII
laa farligt syg.