125 / 256
114
— 1847 -
R i e t z , Mendelssohns Efterfølger i Diisseldorf og Leipzig, et Arbejde,
som gjentagne Gange er blevet taget frem igjen.
Den nationale Musik er opsparet til den sidste ordinære
Koncert, der gives i Forening med S t u d e n t e r - S a n g f o r e n i n g e n .
Et Samarbejde mellem de to daværende Organer for Intelligensens
Pleje af Tonekunsten var jo i og for sig ganske naturligt og for-
øvrigt, allerede kommet i Stand det foregaaende Aar. Nu gjaldt
det tilmed intet mindre end en fuldstændig indenlandsk Musikaften,
den første, Musikforeningen havde havt. Ikke et eneste udenlandsk
Navn bryder denne nationale Helhed.
A f Dynastiet H a r t m a n n
er baade Bedstefaderen, Johan, og Sønnesønnen, J. P. E., fremme,
den første med 1ste Finale af „Fiskerne“, den anden med Minde
kantaten over Thorvaldsen. De gamle, W e y s e og K u h i a u , ere
naturligvis heller ikke glemte: Sørgekantaten over Frederik VI og
William Shakespeare-Ouverturen, af de unge var der G a d e (Ossian-
Ouverturen) og H. R u n g (en Nokturne: „Salig og fordybet hviler“),
saa at altsaa den danske Tonekunsts Fortid og Nutid i skjøn For
ening rakte hinanden Haanden.
Midt i denne tysk-klassiske Tid
tager denne ene nationale Aften sig helt afstikkende ud.
Hvor
ledes var den kommet frem , hvad var Hensigten med den? Akt
stykkerne indeholde intet derom , selv Erindringen hos dem , der
have bivaanet Koncerten, kan ikke give nogen forklarende Oplys
ning. En Frontforandring, et nyt Standpunkt k u n d e den antyde.
Men det blev saa rigtignok ogsaa med Antydningen. Den Vej,
Foreningen i Virkeligheden kom til at vandre, var givet i de fore
gaaende Aar, og Koncerten kan kun opfattes som et maaske rent
tilfældigt Sidespring ind paa andre Baner.
I Februar Maaned 1847 blev K a s in o aabnet.
Hvor havde
man ikke savnet et Koncertlokale! Hoftheatret kunde have sine
akustiske Fordele, og det kostede intet direkte i Leje, men det var
for lille for Foreningen, og de bestandige Besværligheder med
italienerne, der syntes at have taget blivende Ophold der, gjorde
Brugen af det endnu vanskeligere.
Bestandigt havde derfor den
samme Klage lyd t, Manglen af en Koncertsal gjorde sig Aar for
Aar stærkere gjældende. Hvad der var foretaget for at tilvejebringe
en anden, er allerede berørt i det foregaaende, men under de
uudviklede Forhold kunde Projekter i denne Retning ikke gjøre
Regning hverken paa megen Opmærksomhed eller virksom Under
støttelse.
Saa kom Georg Garstensen med sin Plan om Ind
retningen af et Slags Vintertivoli i Kasino med en stor Koncertsal,