126 / 256
— Udgivelsen af Weyses Romancer —
115
hvor baade den akademiske og den populære Musik kunde finde
Tilflugt. Og i Henhold til det gamle Ord, at en Fugl i Haanden
er bedre end ti paa Taget, slog Musikforeningen til og flyttede
fra Slottet ud i Amaliegade.
Ikke mange Dage efter at Kasino var aabnet for Publikum
holdt Musikforeningen sit Indtog der. Det var den 10. Marts 1847
ved en Symfonikoncert i den lille Sal. Den store Sal blev taget i
Besiddelse en Maanedstid efter. Det ny Lokale kostede ikke saa
lidt mere end det g am le 1), men saa havde man ogsaa den Udvej
at forøge Tallet paa Medlemmerne. Det stiger i de to følgende
Aar fra 1142 til 1882.
Den større Udgift til Trods holdtes det
derfor gaaende i det ny erhvervede Lokale, og det var først efter
Gades Tiltræden at Musikforeningen, men da ogsaa kun for en
kortere T id, atter søgte tilbage til de gam le, kjendte Rum i
Hoftheatret.
I Principet var, som allerede om talt, Musikforeningen efter-
haanden kommet
længere og længere bort
fra sin oprindelige Op
gave, Udgivelsen af Musikværker. Hvad kunde det nytte at stampe
imod Braadden? Det havde vist sig, at Publikum saa godt som
ingen Interesse havde for denne Opgave.
Ligeoverfor Medlem
merne kommer denne Betragtning første Gang officielt til Orde
paa Generalforsamlingen 1847. „Vi tro,“ siger Hartmann, „at For
eningen i det mindste nu bør foretrække, nærmest at udvide sin
Virksomhed med
Hensyn til Musikudførelse“.
Erklæringen blev
stiltiende billiget af Forsamlingen.
Og dog stod der endnu noget tilbage at udrette paa det
gamle Omraade.
W e y s e havde allerede i adskillige Aar hvilet
i Graven. A f hans Værker var meget udgivet, men netop noget
væsentligt blandt dem var slet ikke tilgængeligt endnu.
Hans
1)
Udgifterne havde før været ca.
70
Rdl. i Hoftheatret og
35
Rdl. i Hotel
d’Angleterre pr. Koncert. Nu kostede i Kasino den store Sal
120
Rdl., den
lille
60
Rdl. Senere blev denne Leje rigtignok en Del nedsat.