![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0121.jpg)
110
- 1846 —
S p o h r sluttede sig som et af de bedste blandt dennes sym
foniske Arbejder til Rækken af de mange Spohrske Kompositioner,
som saavel Tidens Smag som personlig Tilbøjelighed kaldte frem.
Opført kort efter Schumanns Symfoni tør den vel tillige opfattes
som en udvist Venlighed mod alle dem , der kunde formodes ikke
at have havt ret meget Udbytte af dette for Repertoiret ny vundne
T erritorium.
I det ydre fik Symfonikoncerterne et andet Præg ved at For
eningen saa sig nødsaget til at skifte Lokale. Da Selskabet „Re
kreationen“ havde Forret til det sædvanlige Lokale paa Nytorv og
ikke vilde have nogen anden ved sin Side, stod Musikforeningen
atter husvild, uden at det hjalp noget, at den henviste til sin
ideelle Opgave.
Saa flyttede man til H o t e l d ’A n g l e t e r r e ,
et baade dyrere og mindre hensigtsmæssigt Lokale, hvad der
bl. a. gjorde Underskudet for disse Koncerter noget større (før
300, nu 400 Rdl.). Abonnentantallet var ligesom før, nøjagtigt
273, akkurat det samme som det foregaaende Aar. Saa pudsigt
konstant holder dette Tal sig, at man næsten kunde tro, det
netop var de samme Mennesker, der hvert Aar mødte til disse
mere intime Sammenkomster. Større var ikke dengang det Publi-'
kum , man i musikalske Anliggender sikkert turde regne med.
Der var atter denne Sæson fuldt op med V i r t u o s e r i Kjøben-
havn. Som Numer et i Koncertsalene overalt sendte det raadende
Virtuosherredom sine Folk ind ogsaa over vore Grænser. For ikke
at tale om Jenny L ind, der optraadte paa det kgl. Theater, var
der den smagfulde og fint dannede Kunstner, Pianisten Charles
Mayer, fremdeles en Violinspiller af et vist Navn, August Moeser,
samt endelig en ung Dam e, Frøken Lisa Christiani, dei: vakte
Opsigt som Ranebrvder for de kvindelige Violoncellister. Virtuos-
spørgsmaalet som saadant kunde under disse Omstændigheder ikke
andet end dukke frem igjen i Musikforeningen. Det var paa et
hængende Haar nærved at stifte Ufred iblandt de ledende.
LIvorledes Administrationen stillede sig i denne Sag vil allerede
være bekjendt. Den nærede en principmæssig Uvilje mod den
hele Bevægelse. I Overensstemmelse hermed havde den fastsat
Programmerne, langt borte fra alt, hvad der af Virtuosvæsen
nævnes kunde. Repræsentantskabet derimod stod paa den anden
Side. To Dage før den anden ordinære Koncert sendte det sin
Kollega en Skrivelse, hvori det udtaler som „et næsten enstemmigt
Ønske“, at Charles Mayer rnaatte blive anmodet om at udføre en