![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0119.jpg)
108
— 1846 —
Musikere
ex professo
end til at fremkalde, nogen synderlig musikalsk
Nydelse hos dem, der ikke hører den om igjen, men lade sig nøje
med det første Indtryk.“
Man mindes hin anden Kritiker i
„Dagen“, der ligeledes med Mendelssohn som Exempel klagede
over den „uforstaaelige“ Musik, Koncerterne opvartede m e d !
Anderledes, baade nemmere at f'orstaa og lifligere at nyde,
maa de øvrige Vokalværker have været. Der var noget af „Trylle
fløjten“ , der var et Afsnit af H a r tm a n n s Opera „Korsaren“ —
der, skjønt den havde gjort decideret Lykke, var lagt hen af
Theatret flere Aar i Forvejen — , der var endelig noget a fW e y s e s
Kirkemusik, Passionskantaten i Es (T ex t af Thaarup ), der i For
vejen kunde glæde sig ved almindelig Veneration, til Trods for,
eller maaske netop paa Grund af dens kølige, rationalistiske Hold
ning.
En af Theatrets senere mest fejrede Primadonnaer, da
værende Frøken Leocadie B e r g n e h r (senere Fru G e r la c h ) debu
terede ved denne Lejlighed i Musikforeningen.
Et større nyt Værk af opsigtvækkende Natur blev givet i den
franske Komponist F é l i c i e n D a v id s Ode-Sym foni „Ørkenen“.
•Just i disse Aar gjorde det Runden omkring i Europas Koncert
sa le, i hvilken Henseende Musikforeningen ikke kom bagefter.
Det ny i Formen „Ode-Symfoni“ , en Sammenblanding af Sym
fonien og Kantaten, var ikke helt ukjendt. Mendelssohns „Lob-
gesang“ var jo allerede opført et Par Aar før. Men det maatte
naturligvis som en Sjældenhed pirre Nysgjerrigheden.
Desuden
besad dette Værk efter selv strænge Dommeres Udtalelser over-
maade mange tiltrækkende Egenskaber, megen Ynde og Friskhed,
en stemningsfuld Romantik af en ganske egen orientalsk Farve.
Fra sin Side gjorde Musikforeningen sig megen Umage med Op
førelsen. Den havde bl. a. faaet Bistand af S tu d e n t e r - S a n g -
f o r e ni n g e n — det var første Gang de to Foreninger arbej
dede sammen — medens Professor N i e l s e n fungerede som De
klamator.
Næst G a d e s ny Ouverture „I Højlandene“ , der ligesom hans
seneste Arbejder med fuld Honnør blev sendt Musikforeningen fra
Leipzig, er der imidlertid en anden Debut, som har mere Krav paa
Opmærksomheden, R o b e r t S c h u m a n n . Temmelig sikkert har
den ikke strax vakt stor Interesse, for Fremtidens Vedkommende
skulde den blive desto betydningsfuldere. Schumann blev intro
duceret ved B dur- Symfonien.
Musikforeningen var ogsaa her
tidligt med.
Trods Sehumanns eminente Begavelse, som netop