115 / 256
104
— 1845 —
opføre Symfonien. Her var jo en Mand,
0111
hvis Kapacitet der
ikke kunde være nogen Tvivl.
Symfonien selv er nu forsvundet og kjendes vel af de færreste.
Den bar Tilnavnet „idyllisk“. En Kritik i „Kjøbenhavns Theater
blad“ siger
0111
den, at den ikke alene ved sin Titel mindede om
Beethovens Pastoralsym foni, men roser den baade for sit friske
Ideindhold og sin tekniske Udarbejdelse.
Kvartetsoiréerne vare noget helt nyt i Foreningen. De meldte
sig snarest paalaldende sen t, vi befinde os jo i denne Periode i
den rigtige Kvartettidsalder.
Strygekvartetten spillede dengang
samme Rolle som Klaveret nu
0111
Stunder.
Der var vel næppe
et rigtigt musikalsk Hus, der ikke havde sin regelmæssige ugentlige
Kvartetaften, om hvilken Familien samlede sig i al Hyggelighed og
Fordringsløshed. Det kunde selvfølgeligt ikke undgaas, at denne
hjemmegjorte Musik af og til afkastede musikalske Misdannelser,
som kunde være skikkede til at bringe hele Genren i Miskredit.
Saameget mere var derfor en Mønsterkvartet paa sin rette Plads.
Da Administrationen imidlertid henvendte sig til Repræsentant
skabet med denne Plan maa dette, maaske af personlig Erfaring,
have hørt til Skeptikerne paa dette Omraade.
Det havde ikke
noget imod Kvartetsoiréer saadan i og for sig, men frygtede blot
for, at disse ikke skulde blive gode nok!
Det skrev til Admini
strationen., at Kvartetterne ikke burde komme i S tand , naar de
ikke kunde „danne et værdigt Sidestykke til Symfonikoncerterne“.
Har der været Tvivl paa dette Punkt, maatte imidlertid det ende
lige Resultat snart have bragt denne til at svinde.
Med W e x -
s c h a l l som første Violin, M oh r som anden, P a u l li som Bratsch
og S ø r e n K u h l a u 1) som Violoncel kan der ikke have været
mange Meninger om Kvaliteten af disse Kvartetaftener.
Indholdet var valgt med stor Omhu. Navnlig hvad der findes
al de tre Klassikere hører til det bedste i hele Literaturen, og
D Mohr og Kuhlau ansete Kapelmedlemmer. Mohr tog først for nyligt, i en
meget høj Alder, sin Afsked.