![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0112.jpg)
— Koncerterne udvides —
101
I Begyndelsen af Sæsonen 1844—45 overraskedes Medlemmerne
ved et Cirkulære,- der foruden de to store Koncerter bebudede A f
holdelsen af fire Symfonikoncerter og fire Kvartetsoiréer.
Virk
somheden havde altsaa paany taget Fart. Det var ikke mange
Aar siden, man havde nøjet sig med to Koncerter, ja endog stillet
den Mulighed i Udsigt, at den ene af disse maatte opgives. Nu, i
Foreningens 9de Leveaar, omfatter Planen ikke mindre end ti
Koncerter med Rum for alle Arter af Tonekunst, Vokalværker,
Symfonimusik og Kammermusik!
Det er som alle Baand af
Ængstelighed og Forsigtighed paa engang ere løste, Musikforeningen
føler fast Grund under sig og tager det dristigt op med alle Tvivl
om det betimelige eller mulige i at lægge saa stort Beslag paa den
forholdsvis ringe musikalske Interesse, man dengang havde at
regne med.
Cirkulæret er ganske interessant i flere Retninger.
For det
første ses det, at det i hin Tid var for en særdeles billig Penge
at man erhvervede sig sine musikalske Fornødenheder. Fiele Serien
af otte Koncerter betaltes kun med siger og skriver
6
Kroner i
vore Penge!
Dernæst er Indholdet af Programmerne, især til
Orkesterkoncerterne, meget oplysende. Det tyder paa en bestem t
Udvikling henimod større Frihed, de stramme, forsigtige Former
tynge ikke længer Forestillingskredsen. Koncerterne bevæge sig
henimod de yngre Formationer med kjendelig Tilbøjelighed til at
frigjøre sig fra den oprindelige klassiske Stivhed, ja man sætter
endog med et Spring helt ned i Dagens Aktualitet. Ved Siden af
tre B e e t h o v e n s k e Symfonier (Pastorale, Eroica og D dur) spilles
kun en enkelt H a y d n . Mozart kommer slet ikke med. Derimod
findes foruden de ganfie Navne M e n d e l s s o h n (A mol) og S p o h r
(„Die Weihe der Tön e“) fremdeles O n s lo w med en Ouverture
(le Colporteur)
og saa en hel R.ække danske Komponister.
De
tp Veteraner, Ku h l a u og W e y s e , blive erindrede ved Ouver
turerne „William Shakespeare“ og „Eventyr i Rosenborg H ave“,
medens Musikforeningen tager sig af „de unge“ med en Iver, som
næsten har noget paafaldende ved sig og som vel heller ikke har
været saa ganske uberørt af den nyligt omtalte Debat af dette
Æmne. Ikke mindre end to Symfonier (af G a d e og G. H e ls t e d )
og en Ouverture (af FI a r t m a n n ) udgjør den nationale Produktions
Fløst dette Aar.
Og dog kom Musikforeningen ikke som første Mand til disse
Værker, i al Fald ikke for en Del af dem. Den kom bagefter