Musikforeningens

— Moderne Værker —

Del af Oratoriet „Die letzten D inge“. Selv den før nævnte Kritiker

i „Dagen“ har maattet indrømme, at der dog gaves Musikforenings-

Koncerter, som ikke vare uforstaaelige, „endog for de indviede“.

Strængere i sine Hovedtræk vare Symfonikoncerterne, be

regnede for et snævrere Udvalg af Foreningens Medlemmer. Men

foruden de klassiske Symfonier, hvoraf B e e t h o v e n s D dur kom

mer med som Nyhed , optages der dog et Par Noviteter, M e n 

d e l s s oh n s A mol-Symfoni, endvidere hans Ouverture til „Sommer-

piatsdrømm en“ , hvis første Opførelse underligt nok først falder

i denne Sæson.

En anden Første - Opførelse vilde vi i vor

Tid have kaldt opsigtvækkende, men har dog næppe været

det dengang. Det var S c h u b e r t s store C dur-Symfoni. Endnu

mange Aar senere klagedes der over dette Værks Længde, hvor

meget mere maatte dette ikke være Tilfælde i hine Tider, hvis

musikalske Opmærksomhed just ikke skulde skærpes ved de mange

brogede „Numerkoncerter“. Schubert debuterer i Musikforeningen

med dette sit fornemste symfoniske Arbejde. Vi havde for Resten

ikke været saa sendrægtige endda med at faa fat paa det. Thi det

var først i Aaret 1839, at G dur-Symfonien efter Schumanns Til

skyndelse blev opført for første Gang af Mendelssohn i Leipzig efter

at den allerede 1828 var indleveret til Musikforeningen i Wien, men

af denne henlagt efter den første Prøve som altfor svær — og

derefter fuldstændigt glemt! — Den tidligere omtalte Plan at for

binde Vokalmusik med disse Symfonikoncerter, har maaske af

Hensyn til det lille Lokale lidt nogen Indskrænkning, men blev

dog ikke opgivet. Thi foruden nogle Folkemelodier, arrangerede

for tre Mandsstemmer bragte man et Par mindre Vokalnumre,

nemlig „De to Dugclraaber“ af J. P. E. H a r tm a n n (Text af Schack

Staffeldt) og to Sange af H. R u n g for Bariton, Damekor og Or

kester (Text af Chr. Winther). At disse Vokalstykker bidroge til

at betage Symfonikoncerterne meget af deres stive Karakter kan

der ingen Tvivl være om , mærkeligt er det b lot, at det blev be

roende med disse to Forsøg og at dette afvexlende Element for

Fremtiden ikke blev benyttet. Det skyldtes vel en Del netop denne

Afvexling, at Tallet paa Abonnenter trods Italienertiden var steget

lidt og nu udgjorde 300. Da man samtidigt havde forhøjet Ad

gangsprisen noget (fra U

til 2 Rdl.) var det ikke langt fra, at

disse Koncerter dette Aar endog havde svaret Regning. Under-

skudet var kun 170 Rdl.

Der var i det hele kommet en egen Fart i Affærerne —

Musikf. Festskrift. II.