106 / 256
— Planer om Udvidelser —
95
maatte faa dette Lokale overladt den første Onsdag i hver af de
sex Vintennaaneder. Dagen var valgt af Hensyn til Kapellet, der
i Almindelighed havde fri denne Dag. Men da Onsdagen netop
var en af Italienernes Spilleaftener tilføjede Administrationen i sin
Skrivelse følgende ganske karakteristiske Passus: „Vi tør ikke udsætte
os for den Mistanke, at vi herved ville bekæmpe den italienske
Opera. Vi erkjende villigt, at den aabner mangt et for Musiken
hidtil tillukket Øre, og at den for de exekverende Syngende er
lige gavnlig som Lærer og som Advarer. Men vi formene, at det
er i Kunstens saavelsom i vore Kunstanstalters velforstaaede Inter
esse, naar vi søge ogsaa at vindicere det Offentliges Opmærksomhed
for ¡Musikforeningen.“ Belært af tidligere Vanskeligheder med Ope
raens Direktør, Grev Marasini, var Administrationen dog saa klog
at tilføje, at den intet haabede af en mindelig Overenskomst, „men
alt af et befalet Arrangement..“
Det uinteresserede, rent kunstneriske i Musikforeningens Op
gave var dens Styrke. Hofmarskallen, v. Levetzau, tog sig ogsaa
venligt af Anmodningen og lovede at bidrage sit til Sagens heldige
Ordning. Men Italienerne bleve dog de stærkeste. Trods alle gode
Grunde og trods Hofmarskallens Indblanding vare deres Privilegier
ikke til at rokke. Grev Marasini svarede rent ud Nej, han vilde
ikke lægge sine Forestillingsaftener om, og derved blev det. Der
var ingen Ting ved den Sag at gjøre.
Fordrevet af de Fremmede fra Hoftheatret maatte Musik
foreningen igjen ud at bede om Husly. Man forsøgte det kgi.
Theater som det sidste svage Haab. Det var ikke uvilligt, men
turde naturligvis ikke paatage sig Forpligtelser i det Omfang. Da
imidlertid Planen maatte gjennemføres enten i sin Helhed eller slet
ikke tog Administrationen den fornuftige Beslutning, foreløbigt at lade
alt blive ved det gamle. De to Hovedkoncerter fandt derefter som
sædvanligt Sted paa Hoftheatret, de fire Symfonikoncerter atter i
det lille og uhensigtsmæssige Lokale paa Nytorv.
Hvor bestemt Musikforeningen tog sit Parti, tildels ægget af
Italienerne og den Kritik, der blev gjort gjældende imod den, er