![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0111.jpg)
100
— 1844 —
Ved Siden af denne Pietetshandling mod W eyses Minde var
der imidlertid andet, der fristede. Den sidste P r i s o p g a v e havde
skaffet saa meget Fornøjelse, at det vel var Umagen værd at for
søge en musikalsk Turnering engang til. Kun om Arten af denne
var man ikke enig. Bestyrelsen holdt paa et mindre Vokalarbejde,
en Komposition for to Syngestemmer og Piano til en forud opgivet
Text, hvortil der blev lagt Beslag paa Chr. Winthers Muse. Da
Sagen imidlertid kom for paa Generalforsamlingen udspandt- der
sig en levende Diskussion om dette Æmne, og det syntes som om
de fleste vilde foretrække en mere akademisk Opgave, en Klaver
sonate eller muligt endog en Strygekvartet. Enighed herom kunde
dog ikke opnaas, saa Enden paa Forhandlingerne alligevel blev, at
Bestyrelsens Forslag gik igjennem. Med Hensyn til Præmien var
man forholdsvis rundeligere end tidligere — den blev sat til det
samme som Ouverturen, 25 Dukater.
Dommerudvalget kom til at bestaa af to Musikere og tre
Dilettanter, H a r tm a n n og F r ø h l i c h samt ,Garl W e is , E d v .
B u n t z e n og Textens Forfatter Chr. W in t h e r . Da Frøhlich imid
lertid undslog sig blev Syngemester L. Z in c k valgt i hans Sted og
da det kom til Stykket havde ogsaa Chr. Winther meldt Forfald
saa Dommerkomiteen ved Kjendelsens Afsigelse kun bestod af fire
Medlemmer.
Efter dennes Udfald har Bansagningen af de indsendte Kon
kurrencearbejder imidlertid næppe lønnet Møjen. Der var i alt
mødt 12 Konkurrerende, altsaa ikke faa. Men Kvaliteten lader til
kun at have været ringe, thi Dommerne kom til det bedrøvelige
Resultat, at ingen kunde tilkjendes den udsatte Pris. Derimod blev
Kompositionen Nr. 12 med Motto „Maatte disse simple Toner finde
Gjenklang“ anbefalet som et Arbejde, der havde Krav paa Op
mærksomhed.
I Henhold til et Løfte om , at i et saadant Til
fælde kunde den paagjældende Komposition vente Understøttelse
til Udgivelse, subskriberede Musikforeningen hos Forlæggeren paa
150 Exemplarer af dette Værk. Ved Navnesedlens Aabning viste
det sig, at.den saaledes hædrede Komponist var N i e ls R a v n k i l d e ,
senere bosat i Rom.