![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0117.jpg)
106
— 1845 —
et ædelt og varmt Foredrag, fri for al Affektation og sødlig
Sentimentalitet. Hans Temperament henviste ham nærmest til det
brillante og storstilede, og det var først i en senere T id , at han,
væsentligt efter Impuls af Brødrene W eis, gav sig af med Kvar
tetter.
Havde han videre fulgt den glimrende Løbebane, han
som Solist i sine unge Dage begyndte i forskjellige Verdensstæder,
Paris og W ien , havde uden Tvivl de verdensbekjendte Violin
virtuosers Skare talt en virkelig Kunstner mere. Nu blev han her
hjemme, maaske til Skade for sit Navn, men sikkert til største
Gavn for Musiklivet. I Kapellet var han et udmærket Element,
altid vel tilmode og animerende sine Omgivelser. Og var der Tale
om at befordre et musikalsk Foretagende var Wexschall altid med,
man henvendte sig aldrig forgjæves til ham.
Specielt' Musik
foreningen skyldte ham meget og tabte i ham den Mand, der
kunde siges at være Sjælen i Orkestret og med sin store Autoritet
støttede Foreningen paa alle Punkter ligeoverfor sine Kammerater.
Hvad der var tabt i Kvartetsoiréerne, blev indvundet paa
anden Maade. Med de mange Penge i Kassen, som det forholdsvist
store Overskud stadigt holdt omtrent paa samme Punkt, kunde
man fra ti aarlige Koncerter ikke godt paa engang dale ned til de
traditionelle sex. Det opsamlede Overskud havde Medlemmerne et
naturligt Krav paa kom dem allesammen til Gode, og da desuden
Foreningens Opgave vilde blive løst desto fyldigere, jo- flere Kon
certer den kunde give for et saa stort Publikum som muligt,
bestemte man sig for tre „prdinære“ Koncerter i Stedet for to,
uden Forhøjelse af det beskedne Medlemskontingent (4 Kr. i vore
Penge).
De fire Symfonikoncerter afholdtes som sædvanligt ved
Abonnement.
Fra denne Sæson begyndte altsaa Koncerterne at
antage det Antal, de nu i vore Dage omtrent have, naar man ikke
medregner Kammermusiken. De tre „ordinære“ Koncerter have i
al Fald, med en Afbrydelse i Krigsaarene, siden den Tid holdt sig
faste og uforanderlige.
En bestem t Tilbøjelighed for en enkelt Komponist giver denne
Sæson sit Præg. Det er M éh u l. Hvorfra denne pludselige Kjær-