Musikforeningens

— De første Kvartetsoiréer

105

skulde vi i vore Dage sammensætte et Program i samme Øjemed,

vilde det i sine Hovedtræk se lige saadan ud. En stor og prægtig

N yhed , nu spillet og forspillet, havde man i Mendelssohns D mol-

Trio (ved Pianoet B e r n h . Go u r læ n d er). De andre nyere Sager

holdt sig til Tidens Smag, Hummel (P iano -K v in tet med N i c.

G e r s o n ved K laveret), Spohr (Strygekvartet) og Onslow (Stryge

kvintet). I to Beethovenske Trioer (E s d u r , Nr. 5 og B d u r ) ud

førtes Klaverstemmen af henholdsvis A n t o n B é e og G. L u d e r s 1).

Desværre bleve disse Soiréer for Kammermusik ikke fortsatte

de følgende Aar. Det har ikke manglet paa Viljen dertil, men

Kvartetten mistede i Efteraaret 1845 sin første Violin, W e x -

s c h a l l 2). For Musiklivet var dette tidlige Dødsfald et stort Tab.

Mindre maaske som Kvartetspiller, men afgjort som Solospiller

var W exschall en fuldt færdig Violinspiller, hvis Dygtighed og

Talent i og for sig ragede ikke saa lidt op over, hvad der ellers

passede med vore smaa Forhold. Han var i Anlæg som i Ud

dannelse en virkelig Virtuos af den gode Art, en „født“ Kunstner.

Hvad hans Teknik og navnlig hans Bueføring angaar, staar han

endnu herhjemme uopnaaet efter en samtidig kompetent Dommers

Udsagn. Han besad en ualmindeligt fyldig, klar og ren Ton e,

') Ved denne Lejlighed blev efter al Sandsynlighed det første Koncertflygel

af Hornung (senere Firma: Hornung & Møller) benyttet. Siden har Musik

foreningen saa godt som udelukkende benyttet Flygeler fra det nævnte

Firma.

2) F r e d e r i k T h o r k i l d s on We x s c h a l l , af norsk Herkomst, blev født i

Kjøbenhavn den

. April

1798

. Allerede som Dreng gjorde hans Violin-

talent sig gjældende, kun syv Aar gammel optraadte han ved en Hof

koncert, og

Aar gammel traadte han ind i det kgl. Kapel. Han var

dengang Elev af Koncertmester Ti emr ot h. I Begyndelsen af Tyverne

rejste han om i Tyskland og Frankrig for at gjøre sig bekjendt. I Berlin

studerede han nogen Tid hos Carl Moes er , bl. a. ogsaa den bekjendte

Kvartet Brødrene Mullers Lærer. I Wien, hvor han opholdt sig i lang Tid,

sluttede han sig varmt til den yngre P e c h a t s c h e c k , rejste med ham og

optraadte under meget Bifald. Det samme gjentog sig i Paris. Ogsaa Spoh r

i Gassel besøgte han. Efter sin Hjemkomst gav han

1836

en Koncert og

viste sig som en Virtuos af første Rang.

I Kapellet havde han for-

skjelligt udestaaende med Kapelmesteren, Schall, der selv var Violinlærer

og lod Wexschall i Begyndelsen sidde blandt Sekondviolinerne, medens

hans Protegé, Peter Funck, sad som første Mand blandt Primoerne. Senere

overtog Wexschall efter Schall den kgl. Elevskole og blev da Koncertmester

i Kapellet. Blandt hans Elever kan nævnes Gade og Ole Bu

. Han

døde den

. Oktober

1845

efter en langvarig tærende Sygdom.