101 / 256
90
— 1S43 -
gaaet i Gewandhaus under Mendelssohn. I det nyligt udkomne
Festskrift i Anledning af Gewandhauskoncerternes Jubilæum faar
Symfonien det Skudsmaal, at „hverken før eller senere er vel en
Symfoni ved sin første Opførelse blevet modtaget med saa alminde
ligt og overordentligt Bifald som denne. Dens ungdommelige Over
mod og elskværdige Kjækhed virkede ved det første Møde saa
umiddelbart betagende, at Tilhørerne glemte alt andet derfor og
som berusede lode sig rive med af Musikens Strømme“ . Var Stil
lingen saaledes nede i den fremmede By, hvorledes maatte den da
ikke være i Kjøbenhavn? Efter den Opsigt, Mendelssohns Brev
om Symfonien havde vakt herhjemme, efter Triumfen i Leipzig,
endelig efter den Utaalmodighed, man havde havt for at faa den
frem, maa Modtagelsen i Musikforeningen have været glimrende.
Men hvorledes den i Virkeligheden har taget sig ud, Arten og
Graden af det Indtryk, den har efterladt, derom vide vi desværre
intet. Musikforeningen var jo dengang et „sluttet Selskab“ og
holdt strængt paa sin Stilling som saadant, saa de enkelte Ud
talelser, der i Ny og Næ listede sig ind i Aviserne, bleve betrag
tede som „taktløse Indiskretioner“ . Og nogen saadan er desværre
ikke begaaet ved denne Lejlighed.
Betydeligt mere indgribende og alvorligere end den omtalte
Avisfejde vare imidlertid andre Vanskeligheder i disse Aar. Det
drejede sig her ikke
0111
Fortolkninger af Lovbestemmelser, men
0111
en Bevægelse, der,
0111
den tog Overhaand, let kunde under
grave hele Grundlaget for Musikforeningen.
Vi befinde os paa denne Tid — henad 1843 — i den rigtige
Italienerperiode. Aaret i Forvejen var der fra Berlin sendt et
italiensk Operaselskab herop. Det begyndte sine Forestillinger paa
Vesterbros Theater under temmelig blandede Auspicier.
Som
Forcer besad det enkelte dygtige Solosangere foruden en baade
rutineret og fyrig Kapelmester i Sperati, den senere norske Militær
musikdirektør. Men paa den anden Side virkede det med et scenisk
Apparat, som ikke skulde lokke, snarere paa Grund af det slette
Kor og endnu daarligere Orkester afskrække.
Imidlertid, der