99 / 256
8 8
— 1843 —
sin altfor „koldsindige Opmærksomhed mod flere af vore bedste
yngre Talenter, havde drevet det til, at et Værk som Gades maatte
gaa i Landflygtighed“ . Støttende sig paa de oprindelige Grund
bestemmelser slaas det fast, at det først og fremmest bør være
Øjemedet for Musikforeningen at beskytte den indenlandske Kunst
og da navnlig de yngre Komponister, „der endnu ikke have vundet
et berømt Navn og altsaa trænge til Opmuntring, Understøttelse
og Anbefaling“ , og Artiklen klager i denne Sammenhæng ikke
alene over Tilsidesættelse af Gade, men ogsaa af Carl Helsted, der
just dengang var kommet hjem fra en Stipendierejse med en
Musikforeningen tilegnet Psalme, der havde vundet Mendelssohns
Bifald, foruden en Symfoni og en Ouverture, om hvilken Glæser
havde udtalt sig rosende. Endvidere opholder man sig over, at
Musikforeningen havde støttet Udgivelsen af den ældre Hornemans
Kapricer, og er ikke langt fra at skumle over Udgivelsen af Hart-
manns Mindekantate over Weyse. Løjerligt nok tager dette sig ud,
at Musikforeningen skulde have „begunstiget“ Horneman paa Gades
og Helsteds Bekostning!
Uagtet Artiklen, hvad der fremgaar tydeligt af Slutningen,
øjensynligt var ført i Pennen af partiske Hensyn, der skjælnede
mellem „de unge“ , alt eftersom de vare tagne under Armene eller
ikke, var der dog en Kjærne i Angrebet, som havde sin Rigtighed.
Det var fuldstændigt sandt, at Musikforeningen ifølge sin Oprindelse
havde tydelige Forpligtelser overfor den nationale Kunst. Spørgs-
maalet blev blot, i hvilket Maal dette Hensyn skulde tages i Be
tragtning,
0111
det skulde dominere eller træde tilbage for det ikke
mindre vigtige Hensyn, at danne en Planteskole for Tonekunsten i
Almindelighed uden alle nationale Afgrænsninger.
Til Orde i Pressen tog Administrationen ikke for sin Opfattelse
af dette Spørgsmaal. Det vilde have været den lige Vej, men den
laa ikke saa nær for Haanden dengang som i vore Dage og passede
slet ikke for denne Korporations bureaukratiske Karakter. Derimod
blev der sendt Repræsentantskabet en af Collin forfattet udførlig
Skrivelse til Oplysning om Administrationens Handlemaade og
Principerne for den. Hvad de to Klagepunkter angaar, Gades og
Helsteds Kompositioner, vil det af det foregaaende allerede vides,
at om nogen Forkastelse af Gades Symfoni havde der aldrig været
l a l e , højst kun om en Udsættelse. Helsteds Kompositioner vare
dels slet ikke, dels saa sent indleverede, at der ikke kunde være
Spørgsmaal om at faa dem med i det til Ende bragte Koncertaar,