96 / 256
— H. W. Ernst, og Miska Hauser —
85
have kjendeligt et liberalere Præg end de senere; der optræde et
Par af Tidens Solist-Koryfæer, E r n s t f. Ex. og Mi ska Hau s e r , og
saadanne for Musikforeningen sjældne Fremtoninger som Pro s s in i,
Me r c a d a n t e og Me ye rbe e r lade deres Toner høre. Saa kom
der imidlertid en skrap Reaktion, Programmerne blive strængere
og strængere paa deres klassiske Højder. Men derom mere senere.
Strax den første „store“ Koncert i Foraaret 1843 1), Glæser diri
gerede, havde dette liberale Udseende. Paa den ene Side staar
Navnene Mozar t, B e e t ho v en og Webe r , paa den anden
Side Me r c adan t e , i sin Tid Verdis Medbejler, og Violinvirtuosen
H. W. Erns t. Skal man regne efter, hvad der fik mest Bifald
af dette Program, saa syntes Musikforeningens Medlemmer den
gang ubetinget at hylde den liberale Side. Kvartetten med Kor
af Mercadantes Opera
„11 Giuramento1
gjorde en saadan Lykke,
at hele Numeret maatte gives
da capo!
Ogsaa E r n s t gjorde
Furore, det forstaar sig, han var jo uimodsigeligt en af de
mest fremragende Mænd i bin Virtuositetens Guldalder.
Han
havde alle Betingelserne: den sydlandske Ejendommelighed, i
meget mindende om Paganini, det fine poetiske Naturel, den
overlegne Virtuositet, der dog paa Intonationens Omraade havde
sine Pletter, naar han kom i Affekt, endelig det interessante Ydre
og den elskværdige Personlighed, og saa spillede han intet mindre
end selve den berømte Othello-Fantasi, det staaende Bravurstykke
for alle Virtuositetens Vovehalse endnu den Dag idag. Med alt
dette kunde dog Tilhængerne af den strikte Ordinans heller ikke
klage over Glæser. Paa ikke en af Aarets sex Koncerter havde
man savnet Beethovens Navn, ja Publikum lagde en saa solid
Bund i sit Kjendskab til den klassiske Musik, at det i et Aar Slag
i Slag fik Beethovens tredje, fjerde, femte, sjette og syvende Sym
foni at høre, altsaa, med Undtagelse af „den niende“ , hele Blom
sten af Beethovens symfoniske Kunst.
Samme Holdning, maaske endnu mere populær, havde den
følgende Koncert, i Efteraaret 1843. Her staar Händel ligeoverfor
Rossini, Weber og Gade ligeoverfor Miska Hauser! Selv i Valget
af de paagjældende Musiksstykker gjør det let forstaaelige eller det
aktuelt interesserende sig gjældende: Webe r s Jubelouverture og
‘ ) Programmet indeholdt: W eb er: Ouverture Euryanthe.
M ercad an te:
„17
G i u r a m e n t o
Kvartet med Kor. H. W. E rn st: Othello-Fantasi for
Violin. Mozart: Motet
.,Ne p u lvis et cinis
“. B ee th o ven : Symfoni Bdur.