Previous Page  96 / 256 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 96 / 256 Next Page
Page Background

— H. W. Ernst, og Miska Hauser —

85

have kjendeligt et liberalere Præg end de senere; der optræde et

Par af Tidens Solist-Koryfæer, E r n s t f. Ex. og Mi ska Hau s e r , og

saadanne for Musikforeningen sjældne Fremtoninger som Pro s s in i,

Me r c a d a n t e og Me ye rbe e r lade deres Toner høre. Saa kom

der imidlertid en skrap Reaktion, Programmerne blive strængere

og strængere paa deres klassiske Højder. Men derom mere senere.

Strax den første „store“ Koncert i Foraaret 1843 1), Glæser diri­

gerede, havde dette liberale Udseende. Paa den ene Side staar

Navnene Mozar t, B e e t ho v en og Webe r , paa den anden

Side Me r c adan t e , i sin Tid Verdis Medbejler, og Violinvirtuosen

H. W. Erns t. Skal man regne efter, hvad der fik mest Bifald

af dette Program, saa syntes Musikforeningens Medlemmer den­

gang ubetinget at hylde den liberale Side. Kvartetten med Kor

af Mercadantes Opera

„11 Giuramento1

gjorde en saadan Lykke,

at hele Numeret maatte gives

da capo!

Ogsaa E r n s t gjorde

Furore, det forstaar sig, han var jo uimodsigeligt en af de

mest fremragende Mænd i bin Virtuositetens Guldalder.

Han

havde alle Betingelserne: den sydlandske Ejendommelighed, i

meget mindende om Paganini, det fine poetiske Naturel, den

overlegne Virtuositet, der dog paa Intonationens Omraade havde

sine Pletter, naar han kom i Affekt, endelig det interessante Ydre

og den elskværdige Personlighed, og saa spillede han intet mindre

end selve den berømte Othello-Fantasi, det staaende Bravurstykke

for alle Virtuositetens Vovehalse endnu den Dag idag. Med alt

dette kunde dog Tilhængerne af den strikte Ordinans heller ikke

klage over Glæser. Paa ikke en af Aarets sex Koncerter havde

man savnet Beethovens Navn, ja Publikum lagde en saa solid

Bund i sit Kjendskab til den klassiske Musik, at det i et Aar Slag

i Slag fik Beethovens tredje, fjerde, femte, sjette og syvende Sym­

foni at høre, altsaa, med Undtagelse af „den niende“ , hele Blom­

sten af Beethovens symfoniske Kunst.

Samme Holdning, maaske endnu mere populær, havde den

følgende Koncert, i Efteraaret 1843. Her staar Händel ligeoverfor

Rossini, Weber og Gade ligeoverfor Miska Hauser! Selv i Valget

af de paagjældende Musiksstykker gjør det let forstaaelige eller det

aktuelt interesserende sig gjældende: Webe r s Jubelouverture og

‘ ) Programmet indeholdt: W eb er: Ouverture Euryanthe.

M ercad an te:

„17

G i u r a m e n t o

Kvartet med Kor. H. W. E rn st: Othello-Fantasi for

Violin. Mozart: Motet

.,Ne p u lvis et cinis

“. B ee th o ven : Symfoni Bdur.