201 / 256
.188
- 1836 ^1 88 6 —
fornemligt Udvalg af „Ravnen“ og „Undine“ , i Mellemperioden
„Dryadens Bryllup“, i de sidste Aar de mindre Vokalkompositioner
„En Sommerdag“, „I Provence“, „Foran Sydens Kloster“ o. a.
Fyldigere staar G ad e , i det hele højst paa Listen (122 Op
førelser) af Romantikens Mænd. Hans Musik gjør sig paa de senere
Aars Programmer saa meget mere gjældende, som den for Største
delen først er kommet frem paa disse, især efter 1850. De af
Gade personligt under Musikforeningens Auspicier givne Koncerter
tælle naturligvis ogsaa betydeligt med i Hyppigheden af Opførel
serne. Paa denne Maade kommer et særligt kultiveret Stykke,
„Foraarsfantasien“, meget højt paa Listen og opnaar med sine 15
Opførelser, sammen med Beethovens B dur-Symfoni, det næsthøjeste
Antal Opførelser af samtlige Musikværker. Paa nær „Elverskud“,
der gaar 9 Gange, fordele iøvrigt Opførelserne sig saa temmelig
ligeligt over de større Værker, baade de store Vokalværker, de
fire Hovedsymfonier og Ouverturerne „Ossian“ og „Michel Angelo“,
altsammen fra 4 til 6 Gange.
Tæt efter Gade kommer S c h um a n n med 117 Opførelser.
Saa godt som alle falde de i Tiden efter Halvtredserne med en
udpræget Tendens til stadig Stigning. Schumann og tildels Schu-
bert danne i saa Henseende det statistiske Modstykke til Haydn
og Mozart. Det følger af Schumanns sene Fremkomst, at intet af
hans Arbejder endnu have paafaldende mange Opførelser at opvise.
Hyppigst er Symfonien i Es dur givet — de to andre i B dur og
G dur samt „Ouverture Scherzo og Finale“ komme noget, den i
D mol langt bagefter — derefter følge af de fremragende Ting
Klaverkvintetten og Klaverkoncerten samt „Paradies und Peri“,
ligesom Sangene ere fremme 11 forskjellige Gange. Det opførte
udgjør det væsentlige af Schumanns store og betydelige Produktion,
men endnu staar der dog en Del uopført tilbage.
Af S c h u b e r t, hvor Tallet af Opførelser naar ikke langt fra
90, ere Sangene i første Række (14 Opførelser), medens iøvrigt
de to Symfonier i G dur og Hmol (ufuldendt) tilligemed de to
Damekor, Davids 23de Psalme og „Afskedsserenade“, samt Klaver-
trioen i Es dur danne Kjærnen af hvad der indtil nu er opført af
Romantikens geniale Prototyp.
Skilte fra alle de nævnte, de faste Støtter for Musikforeningens
Virksomhed i gamle og nye Tider, staa med en betydelig Afstand
i de statistiske Tal de nyere Komponister, iberegnet Ferd. Hiller og