Musikforeningens

— Slutning —

183

Opgjør man Virksomheden i et samlet Resultat viser det sig,

at Foreningen begyndte med at svigte sit sæ rlig e Formaal, Ud

givelsen af Musikværker. Men hvad den satte i Stedet opvejede

dette fuldt ud. Koncerterne bleve den mægtige Løftestang, uden

hvilken Foreningens Mission ikke vilde være fuldført. Har Musik

foreningen derfor unddraget sig sit særlige Formaal, saa har den

saa meget desto ihærdigere arbejdet for sit alm indelig-e. Det

gjaldt om at udvikle „Sansen for Musik“, udvikle Publikum til selv

stændig Nyden og bevidst Forstaaen af de store Mestre og der-

igjennem skaffe den Aandens Dannelse til Veje, der er det rette

Grundlag for Tilegnelsen af al Musik. Det ser ikke ud, som om

denne Plan har været Foreningen fuldt bevidst strax fra første

Færd, men det er tydeligt, at den efterhaanden er blevet dens

ledende Tanke. Alt som Troen paa sig selv og Forholdet til

Publikum er blevet fastere for Musikforeningen antage dens Kon

certer mere og mere deres bestemte Udtryk. De forbinde det

vækkende med det dragende, Arbejde og Nydelse gaa Haand i

Haand.

Lige overfor den moderne udenlandske Tonekunst har Musik

foreningen, sin Plan tro, fortrinsvis lagt Vægt paa at fremføre

Prøver paa Hovedværker af fremragende Komponister. Med fuld

Ret har den overladt andre Koncertforetagender det moderne i

alle dets Afskygninger. Thi just ved at i Koncertlivet hver holder

sig paa sit Omraade med sin Regrænsning opnaas der det fyldigste

og alsidigste Kjendskab til hele Musikliteraturen, baade det gamle

og det ny. At imidlertid disse nyere Foreninger bestaa og kunne

virke, skylde de Veteranen Musikforeningen, som igjennem et halvt

Aarhundrede har bearbejdet Jordbunden og lagt det Fundament,

hvorpaa al senere musikalsk Virksomhed hviler.

Hvorledes Foreningen vil tage sig ud, naar den engang skal

fejre sin Hundredaarsdag, er et Spørgsmaal for sig. Men selv om

Tiden skulde have ændret dens Udseende eller muligt helt opløst

den har dens Gjerning ikke været forgjæves. Thi den Sæd, den

har udsaaet, bærer i sig Spirerne til en selvstændig og kraftig Ud

vikling af vort Musikliv.