193 / 256
180
—
1870
ool
886
—
før nævnte Klage om „Favoritsystemet“ dannede vel i Forbindelse
med personlige Rivninger det egentlige Underlag for Bevægelsen.
Ved Generalforsamlingen i Sommeren 1872 brød Striden ud i lys
Lue. Vi staa for nær ved denne Sag til at kunne betragte den
tilstrækkeligt „historisk“ , ikke mindst fordi Spørgsmaalet i sin
Kjærne drejede sig om en Strid om Personer, særligt om Admini
strationens Forretningsfører. Modpartiet vilde have nye Mænd
frem, just ikke ligefrem vælte den gamle Bestyrelse — den holdt
tværtimod i al Fald paa Hovedmændene i den — men ved andre
Kræfter i Repræsentantskabet skabe en virksom Kontrol. I den
Anledning var der sammensat en ny Liste paa Kandidater til
denne Forsamling, hvor de af det tidligere Repræsentantskab vare
udskudte, som enten regnedes for gamle eller for partiske i For
hold til Administrationen. Imidlertid, ogsaa dennes Tilhængere
væbnede sig til Kampen og opstillede en Modliste, hvorefter til Gjen-
gjæld netop Førerne for Oppositionen bleve udelukkede fra Re
præsentantskabet. Uden her at gaa i Enkeltheder af den hidsige
Diskussion paa Generalforsamlingen kan det blot anføres, at Striden
var skrap, og Musikforeningen havde for en enkelt Gang det sjældne
Skue af en stærkt besøgt Generalforsamling med en overmaade
livlig Forhandling. Da det kom til Afstemning sejrede de kon
servative, om man kan betegne Administrationens Tilhængere saa-
ledes, over hele Linien, saa den af Oppositionen opstillede Liste
bukkede under for Modstandernes store Overmagt. Stemmerne
stode mod hinanden omtrent med 40 mod 10. Da Forsamlingen
imidlertid var meget talrig maa en Del af de Tilstedeværende have
indtaget de neutrales Parti.
Skjønt saaledes slaaet af Marken i det egentlige Hovedslag-
havde dog Oppositionens Kritik ikke været omsonst. Som det i
Almindelighed maa kaldes heldigt naar i en Forening de menige
Medlemmer ytre praktisk Interesse for Gangen og Arten af Virk
somheden, saaledes kan det ikke nægtes, at navnlig Musikforeningen,
hvis Medlemmer hidtil havde indtaget den passive Stilling, havde
godt af at føle Tilstedeværelsen af en Opinion udenfor de Styrendes
Kreds. Thi da der først viste sig noget af en offentlig Mening ude
blev Virkningen heller ikke. De nye „extraordinære“ Koncerter var
en Begyndelse, men mere skulde følge paa. Nu ved Jubilæumsdagen
kan det siges, at alle de omhandlede Reformer ere førte igjennem
efterhaanden, lige indtil Opkrævning ved Bude af Medlemsbidragene
i den sidste Tid.