192 / 256
— Forslag o m Reformer —
179
til hos de Udenforstaaende, og det var ingen let Sag at trøste de
hundreder af Aspiranter med Udsigten til at blive Medlem om en
fem, sex Aar, saafremt ellers alt gik som før. Og at det kunde
hænde, at en eller anden af særlige Aarsager kunde springe sine
Formænd forbi og optages inden den lange Ventetid var omme,
gjorde ikke Misfornøjelsen mindre. Der begyndte med dette For
hold til Baggrund at udvikle sig en Opposition mod den admini
strative Forretningsførelse med direkte og indirekte Anklager over
hvad man kaldte for „Favoritsystemet“. Ude blandt Publikum
kom isæi Misstemningen til Orde, men den sendte dog ogsaa sine
Dønninger ind i Fællesbestyrelsen, navnlig i Repræsentantskabet.
En Mængde Forslag til Reformer var Frugten heraf, om Udvidelse
af Koncertvirksomheden med det Øjemed at optage alle Aspiranter,
om Indførelsen af en særlig Protokol over disse, opførte i krono
logisk Orden efter Indmeldelsesdagen, om andre Protokoller over
Inventariet og til Brug for Revisionsbemærkninger til Regnskabet
o. s. fr. Endelig foreslog Reformpartiet, at man skulde forlade det
hidtil benyttede System for Opkrævning af Medlemsbidragene, hvor
efter hvert Medlem maatte hente sin Billet og betale sit Kontingent
med det samme, og gaa over til Omdelingssystemet ved Hjælp af
Bude.
En Del af disse Forslag, særligt de, der beroede paa Re
præsentantskabets Afgjørelse, bleve efterhaanden gjennemførte.
Andre, deriblandt det sidst nævnte, stødte paa Modstand i Admini
strationen, der ikke turde indlade sig paa den Extraudgift, det
vilde medføre, i al Fald ikke foreløbigt. I det hele var Admini
strationens Holdning den forsigtiges, den vilde Fremgang, men med
smaa Skridt. Fra dens egen Midte manglede det ikke paa Pro
jekter, men det gik ikke saa let fra Tvivlens Diskussion til Be-
sluttethedens Handlen. Endelig enedes man om at foretage et
Skridt, rigtignok kun et lille, i den forønskede Retning. Der blev
indført to saakaldte „extraordinære“ Koncerter for Aspiranterne,
en for Kammermusik, en med Orkester, fra Efteraaret 1872 at
regne. Som Følge deraf avancerede 430 Aspiranter op til „extra
ordinære Medlemmer.“
Denne Imødekommen lagde dog ikke tilstrækkelig Dæmper
paa Oppositionen, der nu rettede sig direkte mod Administrationen
som saadan. Den havde siddet altfor længe, sagde man, var bleven
gammel og urørlig og trængte til Fornyelse, altsaa akkurat det
samme, der havde lydt dengang Gade i sin Tid traadte til. Den
12*