![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0187.jpg)
174
— J870oo1886 —
for Strygeorkester, J. O. Gr imm med Suite Nr. i for Strygeorkester,
opført flere Gange, Fr. K iel med „Rejsebilleder“ for Piano og
Violoncel, A rn o ld K ru g med et lille Damekor „La régine Avril-
louse“, R a ff med Orkester-Rhapsodien „Abends“, R h e in b e r g e r
med to Ouverturer „Demetrius“ og „Taming of the shrew“ , A.
R e is sm a n n med en Ballade af Operaen „Gudrun“ , E r n s t R u -
d o rff med Ouverturen „Otto der Schütz“, T h ie r io t med Sang
stykket „Am Traunsee“ , R o b e r t V o lkm a n n med to Serenader
for Strygeorkester (G dur og Dmol) samt Strygekvartet i G mol,
endelig F r a n z W iilln e r med tre Sange for Damekor.
Foruden Tyskland have vi, som allerede bemærket, nu ogsaa
faaet Frankrig med, baade det gamle Frankrig, hvis Hyrdestil fik
en karakterfuld Repræsentant i et lille Kor, „Ved Vinhøstfesten“,
af en af G r é try s Operaer, det romantiske Frankrig med lidt af
B e rlio z , især Legenden „Flugten til Ægypten“ , og endelig det
moderne Frankrig med S a i n t - S a é n s , af hvem et forholdsvis
betydeligt Antal Arbejder er kommet til Udførelse, Orkestersuiten
i D og Piano-Koncerten i Gmol endog mange Gange, desuden
Piano-Koncerten i Es, Piano-Kvartetten samt Forspillet og de to
sidste Dele af det store Korværk „Syndfloden“. Fremdeles er der
B e n jam in G o d a rd med en „Symphonie gotbique“ , medens Bel
gien repræsenteres af P h ilip R iif e r (Koncertouverture Amol).
Blandt de nordiske Komponister indtage Hartmann og Gade
bestandigt Hovedpladsen, men de have faaet flere og yngre Kunst
fæller end tidligere. Af J. P. E. H a r tm a n n s Værker hævde de tre
mindre Korstykker „En Sommerdag“ , „I Provence“ og „Foraars-
sangen“ deres Plads i fuld Friskhed, forstærkede rned den frodige
Produktion, Hartmann i sin Alderdom har frembragt, og hvoraf
ogsaa Musikforeningen har faaet sin Part, den 115de Psalme,
„Foran Sydens Kloster“, „Sabbathsstilhed“, „Luther paa Wartburg“
og de to smaa Korsange „Bøn“ og „Cantique“. De forskjellige
Hartmann-Festligheder, hvorpaa denne sidste Tid bar været rig,
spores derimod ikke direkte i Musikforeningen. Naar der et Par
Gange har været gjort Tilløb dertil har det altid strandet paa
Modstand fra Hartmanns egen Side.
Af G ade s ældre Værker naar intet andet „Foraarsfantasien“
i Mængden af Opførelser, selv ikke „Elverskud“. løvrigt gjennem-
gaas de andre Hovedværker, „Comala“, „Korsfarerne“ og „Kalanus“,
hvortil der nu slutter sig de to store Koncertstykker „Zion“
og „Psyche“ — forøvrigt begge første Gang udførte i England —