183 / 256
170
- 1870cv>1886 —
Arier af L o tti og P a is ie llo , Violinsoloer a f T a r t i n i , V ita li,
Vi o t t i og P ag an i ni. Omvendt træde baade H a y d n og M o z a rt
tilbage, især sammenlignet med Forholdet en Snes Aar tilbage.
Det er omtrent alene Gdur-Symfonien, der bærer Navnet Mozart
frem, en enkelt Gang Symfonien i Es eller mindre Stykker af
Operaer, deriblandt den uforlignelige lille Terzet af „Cosi fan tutte“.
Haydns Symfonier forsvinde omtrent ganske, saa den moderne
Instrumentalmusiks Fader kun fra Tid til anden kommer til Orde
ved en eller anden Stygekvartet eller en lille „Novitet“ som Ouver
turen i D. Derimod gjennemgaas „Aarstiderne“ , saaledes at Ora
toriets enkelte Dele (med Undtagelse af „Efteraaret“) gives hver
for sig i tre paa hinanden følgende Sæsoner og endelig i en fjerde
samles til en Helhed.
De egentlige Klassikere ere altsaa i Færd med at træde til
Side for at give Plads for de unge. Og dog var det med et Værk,
stammende fra Tonekunstens første Blomstringsperiode, at Musik
foreningen skulde udføre sin største Daad. Det lyder besynderligt,
at for at naa til Mesteren for det attende Aarhundrede, S e b a s tia n
B ach , og hans betydningsfuldeste Værk, M a tth æ u s - P a s s io n e n ,
maatte Vejen lægges fra Haydn over Mozart til Beethoven, altsaa
føres ned lige til det nittende Aarhundrede. Og dog forholde]1 det
sig saaledes. I den Grad var den store Leipziger-Kantor sin egen
Tid overlegen og i den Grad peger det største og bedste, han har
skabt, ind imod vor Tidsalder og dens Kunstudvikling, at for at
naa til en Forstaaelse af Matthæus-Passionen maatte det væsentlige
af de mellemliggende Tiders Frembringelser' først være kjendt og
helst tilegnet. Det er derfor ikke noget Tilfælde, at Haydns D dur-
Symfoni opføres 1838, Mozarts G dur-Symfoni 1848, Beethovens
„niende“ 1856 og Bachs Matthæus-Passion 1875. Disse Aarstal
ere lige saamange Mærkepæle i Musikforeningens og Publikums
Udvikling.
Opførelsen af Matthæus-Passionen fandt første Gang Sted
Skærtorsdag og Langfredag 1875 i Slotskirken. Baade fra denne
og fra de senere Opførelser, i 1876 øg 1880, er denne musikalske
Begivenhed i altfor frisk Minde til at den her behøver nogen
udførlig Omtale. Fra Publikums Side var Deltagelsen overordentlig
livlig. Ikke alene de to Koncertdage var Slotskirken fyldt indtil
sidste Plads, men ogsaa til de to Generalprøver, hvortil der blev
solgt Billetter, var Efterspørgslen rivende, saa at der med Føje