Musikforeningens

— Medlemsspørgsmaalet —

167

Forslag. Man kan bebrejde Bestyrelsen, at den paa dette Felt ikke

greb rask nok ind, men snarere viste en altfor stor Ængstelighed

og Tilbøjelighed til at gjøre Forsøg med halve Forholdsregler. To

Veje var der at gaa, Indskrænkningens eller Udvidelsens, enten

bringe Medlemsantallet ned i Niveau med hvad Salen virkeligt

kunde rumme, eller omvendt udvide Medlemsantallet saa stærkt,

at Koncerterne kunde gives to Gange. Den første Foranstalt

ning krævede imidlertid lang Tid for at gjennemføres og man

holdt af let forklarlige Grunde heller ikke rigtigt af den Indtægts

forringelse, som maatte blive en Følge deraf. Den anden For

anstaltning havde man ikke Mod til at bringe til Udførelse. Derfor

gik Tiden med Behandlingen af en Del Forslag, der allesammen

kun for en Del vilde afhjælpe de uheldige Tilstande. Især Delbanco

og Erslev vare stadigt beskæftigede med Løsningen af Problemet.

Først foresloges det at give fire Koncerter i Stedet for tre og saa

fordele Medlemmerne saaledes, at hver fik tre Koncerter. Dernæst

forsøgte man en enkelt Gang, i 1860, med faste Numerpladser

trods Overbefolkningen, men Forsøget faldt uheldigt ud, saa man

vel vogtede sig for at gjentage det, ja end ikke turde gaa ind paa

et andet Forslag, hvorefter Medlemmerne mod noget forhøjet Be

taling kunde sikre sig en fast Plads. Et Middel til at skaffe lidt

Orden viste Tredelingen af Salen sig at være (Gulv, Loge, Balkon),

men det løste ikke Spørgsmaalet. Heller ikke var den Krig,

der, dog kun en kort Tid, førtes mod det saakaldte „Misbrug af

Billetter“, det vil sige, at et Medlem overdrog sin Billet til et Ikke-

Medlem, en synderlig heldig Foranstal tning, hverken naar den

støttedes til en Trusel om at „exkludere“ vedkommende Medlems

forbryder eller naar den paalagde Bestyrelsens Medlemmer det

lidet lystelige Hverv at agere Politi ved Indgangen. De egentlige

gjennemgribende Foranstaltninger for at bringe det rette Forhold til

Veje mellem Tallet af Tilhørerne og Salens Rumfang1) bleve først

tagne i den følgende Periode, saa at Stillingen for Publikums Ved

kommende bestandigt var den samme. „Som sædvanligt indfandt

det elegante Publikum sig en halv Time før Salen aabnedes for at

kæmpe paa Trapperne, og saavel de siddende Sejrherrer som de

') Ikke blot paa Tilhørerpladsen kneb det med Rum , ogsaa paa Koncert

tribunen følte man Manglen herpaa, især i den lille Sal. Det førte til, at

Herrekoret (i

1869

) maatte deles i to Afdelinger, hvoraf de første halvt

hundrede altid deltoge medens Resten var Suppleanter.