185 / 256
172
—
1870
^ :
188(1
—
Navn forekommer sjældent, fyldigst ved en Slags historisk Koncert
i Slutningen af 1870.*)
Af andre Mindedage indtræffer ogsaa Hundredaarsdagen for
W ey se s Fødsel i denne Periode. Som naturligt er gik den ikke
ubemærket hen. I Marts 1874 blev den højtideligholdt ved en
Koncert, der næst en Mozartsk Symfoni indeholdt lutter Værker af
Jubilaren, baade instrumentale (Ouverturen til „Ludlams Hule“ og
to Piano-Etuder) og vokale (Kantaten „Forbøn“ , Mellemakt af
„Floribella“ samt forskjellige Romancer). løvrigt træffes Weyses
Navn sjældnere og sjældnere. K uh i au er, fraregnet William
Shakespeare-Ouverturen i indeværende Sæson, rent forsvunden.
Noget væsentligt nyt af de ældre Romantikere bringer Perioden
ikke. S p o h r s Symfoni i Gmol (Op. 78) tæller ikke betydeligt med
indenfor Rammen af hans øvrige Ting. Derimod vedligeholder
„Die Weihe der Töne“, forskjellige Soloting for Violin (deriblandt
„Sangscenen“) og to Operafmaler (af „Zemire og Azor“ samt „Jes-
sonda“) det. sympathetiske Raand, der bestandigt binder den
Spohrske Musik til Musikforeningen. For M e n d e ls s o h n s Ved
kommende er det en Følge af den tidligere stærke Kultus, at der
ikke bliver noget nyt tilbage, ligesom der nu ogsaa begynder at
spores en Tilbagegang i Hyppigheden af at træffe paa hans Navn.
A mol-Symfonien, forskjellige Ouverturer, „Walpurgisnacht“ og Offer
scenen af „Elias“ udgjøre Hovedtingene. Baade S c h u b e r t og S ch u
m a n n derimod have ganske anderledes Friskhedens, ofte tilmed
Nyhedens Interesse, saaledes for den førstes Vedkommende Mellem
akten af „Rosamunda“ , Ouverturen til „Alfons og Estrella“ samt
Piano-Duoen Op. 140, instrumenteret af Ed. Helsted, medens ellers
navnlig den monumentale Symfoni i G, den ufuldendte i Hmol,
den 23de Psalme samt Afskedsserenaden for Alt og Damekor
holdes paa Repertoiret. Schumann faar mest Betydning ved de
fuldstændige Opførelser af to af hans Hovedværker, „Paradies und
Peri“ og Slutningen af „Faust“ , medens iøvrigt de forskjellige
Symfonier, særligt den i Es dur, spilles hyppigt.
Det fra de ældre Komponister af Tid og Arbejde indvundne
anvendes i stigende Maal for den (m o d e rn e Musik. Paa dette
>) Programmet bragte: Mo z a r t : Sym foni Es dur.
Seb. B a c h : Kirkekantate
F dur og Koncert for Strygeorkester G dur. H a y d n : Andante med Variat.
for Piano F mol.
H a n d e l : Indledningskor a f „Ju b ilate“ samt Arie og
Halleluja a f „Messias“ .