191 / 256
178
— 1870ss>1886 —
vakte megen Opmærksomhed og gjentog sit Besøg Aaret efter,
E r n s t R ap po l di 1877, endelig, i de sidste Aar, A n to n S v e n d
sen og F r. H ilm e r. Musikforeningens faste Kvartet overtog i Al
mindelighed det væsentlige ved Soiréerne for Kammermusik, hvis
Indhold dog en Tid lang havde en vis Tilbøjelighed til at forlade
den gamle Tradition, Strygekvartetten, for at gaa over til de større
Former (Sextetter, Oktetter eller mindre Koncertstykker). I de
sidste Aar er dog Udviklingen atter gaaet tilbage i det gamle
Spor og Strygekvartettens Anliggender ere siden 1884 bievne ud
mærket varetagne af den saakaldte „N e r u d a -K v a r te t (A n ton
S v e n d s e n , N ic o la i H a n s e n , Ghr. P e t e r s e n og F ra n z N e -
m d a ). Af fremmede Solo-Violoncellister er kun optraadt en enkelt,
nemlig F r. G ru tzm a c h e r i 1880.
Med denne Overgang fra de ældre, mere bundne Former, til
det moderne Livs frie Rørelser gaar Udviklingen af de indre An
liggender Haand i Haand, dog sejgere, ulige langsommere og med
flere Brydninger end der spores i det rent musikalske. Fra den
foregaaende Periode havde Foreningen arvet ^en vanskelig Sag at
bringe til endelig Afgjørelse, det tidligere berørte Spørgsmaal om
Overbefolkningen paa Tilhørersiden. I og for sig kunde Situationen
have sine behagelige Sider. At der først bliver rigtig ivrig Efter
spørgsel om en Ting, naar kun et begrænset Antal Mennesker kan
opnaa den, er en Erfaringssætning, som ikke mindst Musikforeningen
i Egenskab af gammel Koncertgiver maatte have fuld Rede paa.
Meget kunde derfor fra et rent Forretningssynspunkt tale for at
blive staaende ved det givne Grundlag, lade Folk slaas om at faa
Plads og saa iøvrigt holde sig fornemt tilbage, saaledes som Til
fældet er mange andre Steder. Desuden var det klart, at det
stadigt paatrængende Spørgsmaal om Udvidelse af Medlemstallet
kun kunde løses ved en Udvidelse af Virksomheden, noget, som
der ikke laa saa helt lige for den konservativt sindede Administra
tion. At den derfor tøvede og betænkte sig, længere end mange
syntes om, havde sine Grunde.
Paa den anden Side havde Stillingen ogsaa sine ubehagelige
Egenskaber. Den skabte en Skare Misfornøjede. Alt som Aspirant
listen voxede, og den voxede stærkt, tog ogsaa Utaalmodigheden