188 / 256
— Yngre danske Komponister — -
175
og endelig, som en national Lejlighedskomposition, Festmusiken i
Anledning af Universitetets 400aarige Jubilæum. Hertil kommer
Rækken af hele Gades Nyproduktion, Korstykkerne „Aarstids-
billeder“ og „Den Bjergtagne“, paa det instrumentale Omraade
Novelletterne for Strygeorkester, Violin-Koncerten, endelig de to
Orkestersuiter „En Sommerdag paa Landet“ og nu sidst „Hol-
bergiana“. En ikke ringe Del af dette foruden de kjendte Sym-
foiiier kom til Udførelse paa de tre særlige „Gade-Koncerter“, der
ligesom tidligere bleve afholdte med Musikforeningens Assistance.
Forholdet til „de unge“, for under en Fællesbetegnelse at samle
de forskjellige Slægtled af Tonekunstnere, der komme efter Hart-
mann og Gade, er dog det, der mest adskiller denne sidste
Periode fra de foregaaende. Musikforeningens hellige Enemærker,
før omsluttende en kun lille Kreds af særligt udvalgte, ere i Færd
med at udvide Omraadet, og foruden mange nye Værker af kjendte
Kunstnere møder der os, især i Firserne, en hel Række nye Kom
ponister.
Af de ældre er der først H e ise med sit store Koncertstykke
„Tornerose“, der gives i alt tre Gange, sidste Gang (1879) som
Musikforeningens Afskedshilsen til den altfor tidligt bortrevne Kunst
ner, hvis oprindelige og ædle Begavelse vi alle skylde saa meget.
Et andet Dødsfald indenfor vor nationale Lejr mindedes ligeledes
af Musikforeningen ved Opførelsen af G. J. H a n s e n s „En Vaardag“
for Tenor, Kor og Orkester (1875). A u g u s t W in d in g er, for
uden med sine tidligere Orkesterting, hvoraf „den nordiske •Ouver
ture“ spilles flere Gange, mest fremme med Kammermusik, en
Strygekvintet og en Klaverkvartet. Som speciel Orkesterkomponist
vinder derimod Em il H a r tm a n n mere og mere Fodfæste. Flere
Aar i Træk (1877—80) sender han Gang efter Gang et nyt Orkester
værk ud i Verden igjennem Musikforeningen, en Violinkoncert,
Ouverturen til „Hænnændene“ , en Violoncelkoncert, Symfonien
Es dur og Pastoral-Ouverturen. Dertil kommer paa et tidligere
Tidspunkt en Symfoni Bdu r, Korstykket „Vinter og Vaar“ samt
endelig nogle Sange til tyske Texter. Fremdeles er af tidligere
kjendte Navne E rik S ib o n i repræsenteret med en Ouverture
„Othello“ og Ghr. B a rn e k ow med nogle Sange til Texter af Ghr.
Richardt.
Saa er der de yngre Komponister. Af J u liu s B e c h g a a rd
gives to Romancesamlinger, „Sømandsliv“ og „Paa Valpladsen“, af
V ic to r B e n d ix komme fire større Værker til Opførelse, den 33te