189 / 256
176
- 1870cv>1886 —
Psalme, Symfonien „Fjeldstigning“, en Piano-Koncert G mol og en
„Lystspil-Ouverture“. Fremdeles træffe vi G. G. Bo hl m an n med
Ouverturen „Vikingefærd“, C. L. G e rla c h med Vokalkompositionen
„Den første Taare“, Axel G r a n d je a n med Korstykket „Træk
fuglen“ , A sge r Ham e r i k med tre Instrumentalstykker, For
spillet til Operaen „Tovelille“, en Koncertromance for Violoncel
og Orkester samt „Nordisk Suite“ Nr. 5, G. F. E. H o rn em an
med Duetter for Sang og Ouverture héroïque, Axel L ie bm a n n
med Korstykket „Planternes Liv“, O tto M a lling mecl tre Vokal
værker, nemlig Digte af Welhaven for Damekor, Foraarssangen
„Reveille“ for Solostemmer og Orkester samt Sangkredsen „En
Brudefart“, endelig Fr. R u n g med Koncertarien „Medea“.
Ogsaa de mest fremragende af den norske og svenske Musik
verden blive nu indførte, fyldigst E d v a rd Gr i eg med Piano-
Koncerten, begge Sonaterne for Violin og Klaver, forskjellige
Sange samt „Den Bjergtagne“ (Text af Vinje). Af Jo h a n S v e n d
sen gives Forspillet til „Sigurd Slemhe“ og Strygekvintetten i G dur,
af H a lfd a n K je ru lf flere af hans Romancer, fremdeles af ny
svensk Musik: L. N o rm a n s Symfoni Es dur samt et „Gloria“ af
S ø d e rm a n s „Katholske Messe“.
I endnu højere Grad end Tilfældet var med Musikværkerne
ændre Forholdene sig med Flensyn til de assisterende. Medens
Musikforeningen tidligere saa godt som udelukkende havde hentet
sine Solosangere og Solosangerinder fra Theatret se vi nu en hel
Stab af* unge talentfulde Kræfter udenfor dette, en ganske ny For
mation i vor Musikverden, „Koncertsangerne“, i Forbigaaende sagt
et Fænomen af selvstændig kulturhistorisk Interesse. Det er den
voxende musikalske Udvikling og de friere sociale Former, som
frembringe dette heldige Supplement til Theatrets Eneret paa
Solosangere. For en speciel Koncertinstitution som Musikforeningen,
der kun altfor tit havde maattet finde sig i de mange praktiske
Ulæmper, Benyttelsen af de af Theatertjenesten bundne Solister
medførte, blev dette Supplement naturligvis meget velkomment.
Dermed var Theatrets Sangere ikke. opgivne, tværtimod. Foruden
de paa et tidligere Tidspunkt nævnte, blandt hvilke Hr. S im o n sen
hører til de sikreste Støtter, træffe vi paa flere af navnlig yngre
Sangerinder fra Theatret, hyppigst paa Fru K e lle r, og, i adskillige
Aar, Frøken Ju lie Schow og Fru E r h a r d -H a n s e n , fremdeles
Fru A u g u s ta L ü tk e n , Frøknerne S c h r ø d e r , F. C h r is te n s e n
og Sky t t , endvidere Hr. F r. B run . Endnu til ind i Halvfjerdserne
«