KjøbenhavnPaaHolbergsTid

for H ukomm elsen at styrke for sig selv og andre iler,

at god R ig tig h e d for alle sig tilb ørlige n beter.

A lt t il D aniels T id e r har m an holdet rig tig Bøger,

og sig udi Regnekonsten øvet, naar m an eftersøger

O rdet, som os G u d har givet, at vi det betragte kan,

som en ædel Naadses Gave forat komme t il Forstand.«

Erik Madsen Bogholder maa ligesom Carl Danxst ogsaa være

tænkt at give Undervisning, thi da Y ielgeschrei (3, 1) fortæ ller L eo

nard om sin Datters Giftermaal, udbryder denne: »H vad, skjæmter

I, vil I give jer Datter til en Skolem ester«?

Kunstnere var her ikke mange af, men der nævnes dog nogle.

A f Malere, der kaldtes Skildrere, opgives følgende i Skattelisten for

1 7 22 : Magnus Jørgensen, Simon Dram , Nikolaj W ikm and, Johan

H ofm a n , Kaneelliraad K ro g k , Jakoh Eosie, Monsieur Barbeth og

Jakob K ønning. A f B illedhuggere, der kaldtes B ildthuggere, nævnes:

Johan Bernt, Peder See, Peder Steffensen, Johan W eise, Erik W aren -

heim , Johan Adam Sturmberg, Henrik Eisker. Bendix G rotschilling,

der var bleven Kunstkammerforvalter, hk 1725 kgl. B evilling til at

oprette et Lotteri, hvorved han kunde afbetale sin G jæ ld ; ved dette

L otteri sattes et Kuriositetskabinet paa Spil, som hans Eader og F or

gænger ved Kunstkamret havde sam let.92)

Den Lavsaand, der gik igjennem alle Folkeklasser, gjorde sig

ikke m indst gjældende i Militærstanden, der netop under Frederik

I V ’s krigerske R egjering maatte spille en stor Rolle.

Den stramme

H oldning, der uddannedes efter prøjsisk Mønster, og de stive Former

har med rette givet denne Tid Navnet Støvlettiden efter et Slags

Gamacher, der gik op over Knæerne og som skulde sidde meget

stramt til umaadelig Pine for deres Bærere.

Soldaterstanden har

nylig været Gjenstand for en fortrinlig Skildring i P . Fr. Rists

Skrift. »Fra Støvlet-T iden «, der for en stor Del netop omhandler Frede

rik I V ’s Regjeringstid, til hvilket vi her alene vil henvise; her skal

kun omtales, hvorledes H olberg i K om edierne frem stiller Officererne.

Først skildrer han det m ilitære Pedanteri, der sætter Overhol

delsen af enkelte ligegyldige R egler over alt andet. I »Ulysses«

(2, 3) lader han H olophernes holde en Tale til Soldaterne, hvori fore

kommer følgende: »D et fornemste, I har i A gt at tage, er eders

Tempo, som bestaar udi ein, zwei, drei, og at I slaar lige med

Hænderne paa Patrontasken, thi naar det^ikke tages i Agt, vil jeg

ikke give fire Skilling for Resten.«

346

Kunstnere. Militære.