359 / 411
Fattig Adel.
351
samme Aar Magede Skræderne over, at en afdanket Matros paa Torvet
solgte Skindklæder, som han selv syede; hans Fortjeneste var kun
ringe, thi han tjente 8 Sk. paa et Par B u x er.96) 1725 søgte de
M ilitære om Torvestader, hvor de kunde sælge S k o .97) 1724 blev
der forhudt en Grenader, der holdt offentlig Skole paa Christians
havn, denne Levevej, da han ikke var examineret af Sognepræsten
eller Magistraten og betog den beskikkede
Skolelærer hans L ev eb rød .98)
Under Manglen paa Kaserner maatte
Soldaterne indkvarteres hos Borgerne, og
Begjeringen lovede at betale for denne
Indkvartering, men Penge saa. Borgerne
ikke til.
1718 og 1720 beklagede mange m in
dre Borgere sig over den Trang og Penge
mangel, de var komne i paa Grund af
den K redit, de havde maattet give de ind
kvarterede M atroser, paa hvis Hyre de
vel havde faaet Anvisning, men denne blev
ikke udbetalt; de fleste var ved at blive
ruinerede over den G jæ ld , de herved var
a*SL. — )
komne i til Bryggere og B a gere." )
Matroserne var ikke meget betroede,
thi 22. Dec. 1724 forbød Kongen at kjøbe
Munderinger af de indrullerede Matroser,
og Ingen maatte give dem K redit uden
K ompagnichefens Tilladelse.
En Klasse Mennesker, man saa ofte
paa den Tid, var de fattige Adelspersoner,
der hovm odede sig af deres Æ t, men
selv var ude af Stand til at hævde Fa
miliens Anseelse paa anden Maade. Den
gamle A d el, der havde mistet sine Rettigheder ved Enevælden
og for en stor Del sine E jendomm e ved financiel Ødelæggelse,“ levede
endnu i D rømmene om Fornemhed i Modsætning til den nybagte
borgerlige Adel, der var Indehaver af dens Herregaarde og de store
Embeder.
I »Barselstuen« (3, 1) viser sigæ n Frue i Portechaise med en
E n H olm ens M and.
F ra oldn. M useum .