355 / 411
Militære.
347
Officerernes Praleri og Løgnagtiglied skildres i »Barselstuen«
(4, 3), idet O fficeren fortæ ller: »Jeg havde en liden Affære med
en fremmed Officer igaar Eftermiddags, som je g stak ihjel, unter
uns gesagt, ved Euglestangen; vi kom i Disput, saa vi derudover
maatte ud for Euglestangen, hvor jeg nær havde stukket m in K on
trapart ihjel, thi Spidsen af m in Kaarde var ikke en Eingerbred fra
hans H jæ rte.« Og da Korfits bemærker, at han lige havde sagt, at
han stak ham ihjel, lader han sig ikke forbløffe: »Har je g sagt det,
at jeg stak ham ihjel, saa stak je g ham ogsaa ih jel«.
En endnu mere stortalende Person er Diderich Menschenschreck,
der (Sc. 18) fortæ ller: »M it Navn var saadan Skræk blandt Tyr
kerne, at de havde ingen Lyst at gjøre noget Forsøg paa Bytte, saa
Bønder. F r a Kosenborg Riddersals Loi't.
kjed havde je g gjort dem af det Haandværk. Jeg tør sige, at jeg
alene ved Parti hid og did skilte dem over ved 20,000 Mand og
med m in egen Haand paa en Maaneds Tid massakrerte über zwei
„tausend Janitscharen auf einm ahl«; naar Praleriet ret skal drives,
sker det bedst paa Tydsk.
Den kosteligste militære Stortaler er dog Jakob von Thybo, der
dog ikke er dansk Officer, men praler af sine Krigsbedrifter uden
lands, hvis Usandfærdighed han selv røber ved sin kolossale Uviden
hed; da det komm er til Stykket, viser han sig ligesaa fej som hans
lærde Modstander.
H olberg vil ikke fremstille ham som Officer,
thi de danske Officerer havde indlagt sig Æ re i K rigen, men som en
Karrikatur paa en Storpraler.
Samtiden mente, at Holberg med